29 okt 2020

Baggrunden for GAD´s banetest til breddebaner

I uge 36 introducerede GAD i samarbejde med Sandmoseskolen en helt nyt kursus ”GAD´s Banetest”. Kurset blev afviklet på Vildbjerg Sport- og Kulturcenter og der var god interesse for kurset med 17 tilmeldte fra hele landet. I denne artikel fortæller Christina Hoff, næstformand i GAD, om, hvad baggrunden er for GAD´s banetest, hvad testen går ud på og hvad du kan bruge resultaterne til i den daglige drift.

Foto: Afvikling af ”GAD´s Banetest” på Vildbjerg Sport-og Kulturcenter. Her måler kursisterne boldrul mm. Foto Sten Bartelsen.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Hvad er baggrunden for GAD´s banetest?

Odense kommune har haft et ønske om at kunne teste vores breddebaner i forlængelse af de banetest, der er foretages på henholdsvis Superligastadions, 1. og 2. divisionsbaner.

Jeg har, som entrepriseleder i Odense kommune, et behov for at kunne dokumentere banernes øjeblikstilstand, samt dokumentere hvorvidt og i hvilket omfang forskellige driftstiltag har indflydelse på banernes plejeniveau.

Odense kommune er en bykommune med mange indbyggere på et lille areal. Der er ikke muligt at anlægge nye baner i vores bymidte og banerne her er belastet maximalt. Derfor er det vigtigt, at havde fokus på alle parametre, store som små, som kan havde positiv indflydelse på banernes tilstand.

Brugerne, klubberne, deres spillere og trænere, stiller store krav til banernes beskaffenhed og standard og forventningerne til det, som jeg skal kunne levere, bliver hele tiden udfordret.

Ser vi blot 10 år tilbage, var banestandarden jo en helt anden end i dag. Der er i dag fokus på at drift og pleje af boldbaner er et fag, som kræver høj faglighed. Betydning af vores faglighed som Groundsmen har gennem de senere år fået en større anerkendelse.

I Odense Kommune er der over en 10-årig periode, ikke blevet tilført højere budgetter til drift og vedligeholdelse af de 200 11-mandsbaner, som vi har i kommunen. Dette på trods af de høje forventningerne til banestandarden. Derfor skal jeg være innovativ og nytænkende for hele tiden at kunne optimere driften og for hele tiden at kunne løfte barrerne for banernes tilstandsniveau.

På baggrund af ovenstående har Odense kommune udarbejdet en banetest til brug for test af breddebaner. Jeg har valgt at gennemføre testen en gang årligt på ca. 1/3 af alle baner over de næste 3 år. Banetesten lå til grund for kurset i uge 36.

Hvad går testen ud på?

Ved testen måler vi i 3 forskellige områder/zoner på banen: Målfelt, centralt på banen og ”ubelastet” fløj. På den måde får man et billede af variationen på banen.

Indenfor hver zone måles 10 forskellige parametre indenfor 3 forskellige områder:

  • Spilleegenskaber – helhedsindtryk, planhed og klippehøjde
  • Vækstlaget – roddybde, hårdhed, vandinfiltration og fugtighed i vækstlaget
  • Plantebestanden – plantedække, græs- og tokimbladet ukrudt.

Resultaterne man får ved målingerne fortæller, hvilken stand banen er i og hvor, der eventuelt kan være særlige problemstillinger, som kræver ekstra pleje. Ved at lave testen med jævne mellemrum eller måske endda hvert år, får man et materiale, som understøtter plejeplanerne og giver vigtig viden om man er på rette vej med plejen eller om man skal ændre strategi.

Kan du komme med et par eksempler på, hvordan testen kan bruges i den daglige drift?

På de to links nedenfor finder du et par eksempler på test udført i efteråret 2020 for Odense kommune.

Eksempel 1: Test fra kampbane, hvor de fleste testparametre ligger fint på middel til over middel.  Græsbestanden var dog overraskende lav selv om der eftersås adskillige gange i vækstsæsonen. Det enårige rapgræs var gået ud hen over den tørre sommer. Tiltag – gødningsniveauet kan hæves samtidig med at eftersåningstrategien fortsættes. Se skema her

Eksempel 2: Test fra træningsbane tæt på klubhus og med skolebrug. Bane med klæg top med tendens til at vandet hænger i toppen. Tiltag – Der var blevet trukket propper op. Zone 3 (ubelastet fløj) er et blødt hjørne med dybe skridmærker og meget ukrudt (mælkebøtte, kløver, vejbred). Ingen slid til at bortslide ukrudtet. Se skema her

Hvis du er interesseret i at bruge testen kan du rekvirere testskemaet hos GAD´s sekretariat på kn@groundsman.dk. Det står den enkelte frit for, hvorvidt man ønsker at anvende alle parametre i skemaet.

Har du brug for hjælp til at komme videre?

Her du brug for hjælp, så er du meget velkommen til at skrive til mig på CHO@odense.dk

Ellers er det bare om at komme i gang og få noget erfaring, som vi kan dele med hinanden, så vi bare kan blive endnu skrappere og dygtigere groundsmen, afslutter Christina Hoff.