Sidste år blev Kolding Stadion renoveret. I den forbindelse blev græsbanen udskiftet med en tæppehybridløsning. Hvordan er det gået med den nye bane og hvordan er det at drifte en hybridbane i Kolding Kommune? De spørgsmål får du svar på her i stafetten, hvor Henrik Bramsen fortæller om, hvordan han har valgt at passe den nye hybridbane.  

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Foto: Henrik Bramsen arbejder som groundsman på Kolding Stadion. Foruden stadionbanen, som han er fotograferet på her, består anlægget af 5 stk. 11-mands baner og en kunstgræsbane. Henrik har ansvaret for stadionbanen og 2 træningsbaner til eliten samt kunstgræsbanen. De sidste 3 breddebaner klipper og gødsker kommunen. Henrik er oprindelig uddannet mekaniker men er i gang med at tage groundsmanuddannelsen. Han har været ansat i Kolding Kommune i 5 1/2 år.  

Hvordan går det med banen?

Det går godt. Vi er glade for banen og klubben er meget positive omkring den. Jeg synes, banen er nemmere at passe end den gamle stadionbane, men jeg bruger flere timer på at pleje hybridbanen.

Det må du forklare lidt mere for det lyder lidt modsætningsfyldt

Ja, det gør det. Jeg synes, banen er nemmere at pleje, da den kan holde til mere spil. Der kommer kun overfladiske huller efter glidende taklinger. Jeg er meget overrasket over, hvor nemt jeg kan rette skaderne op ved at køre med striglen. Når striglen har rettet græsstrå og plastfibre op, synes jeg, græsset hurtigt lukker hullerne i sæsonen, da hjerteskuddene oftest ikke er ødelagte. Det er en stor gevinst. Samlet set bruger jeg dog flere timer på den løbende pleje på hybridbanen, da banen skal gødes, klippes, strigles og prikkes oftere end jeg har været vant til på den gamle stadionbane.

Hvordan plejer du banen?

Det er første gang jeg arbejder med hybridgræs, så jeg er stadigvæk ved at lære, hvordan jeg gør det bedst muligt. Jeg har passet banen nu i 13 måneder. Stadionbanen blev anlagt sidste sommer på rekordtid. Vi brækkede den gamle bane op den 13. juli og havde første kamp på hybridbanen den 19. september 2020.

En af de ting, der har været meget nyt for mig, er, at gødningsbehovet er langt større her på hybridbanen end den gamle stadionbane. Der er ingen næringsstoffer, der bliver tilbageholdt i vækstlaget, så man kan hurtigt se gødningsmanglen på græsset. Jeg har derfor skulle vænne mig til at gøde banen oftere. Jeg har gødet ca. hver 14. dag skiftevis med flydende gødning og granulat. Herudover har jeg suppleret med flydende tang. I indeværende sæson, tror jeg, at jeg ender med at udbringe ca. 250 kg N.

Derudover har jeg striglet banen ca. 1 gang om måneden og efter en kamp har jeg prøvet rette stråene op og løsne gammelt græsmateriale. Efter en strigling er det vigtigt at få alt det løse affald suget af, så det ikke er med til at danne filt og algervækst i toplaget. Særligt i ydersæsonen er det dog en udfordring, da det løse affald bliver fugtigt og fedtet og kan være svært at få suget op med maskinen.

Luftning af banen er en anden vigtig opgave, da banen bliver hård. Jeg har prikket banen en gang i måneden med hurtigprikkeren med 8 mm pinde. Så har jeg dybdeluftet en enkelt gang med 18 mm faste spyd ned til 20-25 cm dybde uden bræk efter sæsonen var slut sidste år. Det er vigtigt, at der ikke er bræk på maskinen, da jeg kun må arbejde lodret ned i vækstlaget for ikke at skade tæppehybriden.

Topskæring versus vertikalskæring

I år har vi ikke topskåret banen. I stedet for har jeg prøvet at vertikalskære. Jeg brugte vores gamle Amazone og lavede en let vertikalskæring, der blot lige gik ned i overkanten af vækstlaget. Jeg gik forsigtig til værks, da jeg ikke havde prøvet det før og jeg synes resultatet blev godt. Lige nu har vi ikke planlagt en tophøvling til næste år, så jeg tror, at jeg måske vil lave 2-3 vertikalskæringer i kommende sæson. Om det er nok til at holde banen, det ved vi ikke helt endnu. Det bliver spændende at se, hvordan det spænder af om f.eks. 4 år.

Derudover har jeg lavet 2 eftersåninger. Jeg brugte vores skrivesåmaskine og lagde frøene ned i ca. 5 mm dybde.

Lettere udstyr

Vores maskinpark bestod af tunge maskiner, så har jeg været nødt til at indkøbe nyt og lettere udstyr bl.a. en lille ny traktor, da vi ikke kan bruge store tunge maskiner på hybridbanen. Banen har meget høj prioritet, så jeg har indkøbt de maskiner, jeg synes, der har været behov for og jeg har ikke fået nej til mine indkøb.

Recirkulering af vand

Stadionbanen vandes med genbrugsvand. Som noget helt nyt fik Kolding Kommune gravet en 50 m2 stor plastictank ned i jorden for enden af stadionbanen, så de kunne opsamle vandings-og regnvand og genbruge det opsamlede vand til vanding af banen. Dette har også fungeret godt i løbet af det første års tid, fortæller Henrik: Vi har lige haft kontrol på tanken og det så heldigvis fint ud. Jeg var spændt på, om der var algevækst nede i tanken, men det var ikke tilfældet.

Flyt træning væk fra målfelter

Under mit besøg går Henrik og jeg går en tur på anlægget og da vi når til hybridbanen, lægger jeg mærke til, at målene er trukket bagud og væk fra målfelterne og står sammenklappede og fastspændte til banden, så de ikke kan bruges. Henrik forklarer: Hybriden giver store fordele i forhold til at stabilisere overfladen, så glidende taklinger og opspark ikke bliver dybe, men det er stadig en udfordring at holde græs i de små målfelter, hvor sliddet er så intenst. Det har vi forsøgt at løse ved at sige, at målene og det lille målfelt kun må bruges til kampe. Når der trænes på banen, skal klubben gøre brug af det ekstra sæt mål vi har til at stå udenfor banen. Klubben skal selv flytte målene ind til træninger og ekstramålene skal fremrykkes på banen, så der ikke er slid i det lille målfelt.   

Hvad siger klubben til, at de ikke må bruge de rigtige mål under træning, fungerer det i praksis?

Ja, det fungerer godt, da klubben kan se meningen med ideen og har forståelse for, at vi skal passe på banen.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til og hvad vil du spørge om?

I øjeblikket er jeg ved at tage groundsmanuddannelsen. På uddannelsen har jeg mødt Espen Andersen fra Hjørring Kommune. Espen har fortalt, at de bruger vækstdug til at fremme græsvæksten i det tidlige forår. Det kunne jeg selv godt tænke mig at gøre brug af, særligt på den skyggede langside, hvor jeg i foråret bemærkede, at græsvæksten var sat lidt tilbage i forhold til resten af banen, som fik mere sol og varme. Jeg vil derfor gerne spørge Espen, hvordan de bruger vækstdug og hvad de får ud af at bruge den?