Stafetten er denne gang kommet til Herning Kommune og Anders Nielsen, stabsleder i driftsafdelingen. Jeanette Thomsen Furesø kommune vil gerne høre om gødningsforbrug og krav til afledningsvandet på den nye hybridbane på Teglparken. Stafetten bliver derfor denne gang en snak omkring erfaringer med driften af hybridbanen.

Af Karin Normann, Sekretariatet GAD, Foto Asbjørn Nyholt

”Hvordan går det”, spørger jeg Anders, da jeg ringer til ham i uge 3. ”Jo og ja, vi har nogle udfordringer med vand på Teglparken”, svarer Anders. Jeg kan mærke, at han er langt inde i problemstillingen, så jeg gør mit opkald kort. Jeg laver en aftale med ham om, at jeg ringer tilbage i uge 4.

Ugen går og i mellemtiden har pressen fået nys om udfordringerne på Teglparken og Anders har givet adskillige interviews til diverse medier. Teglparken, som jo også bruges til træningsbane for det danske herrelandshold, har mediernes bevågenhed. Inden vi får svar på Jeanettes Thomsens spørgsmål om gødningsforbrug, griber jeg chancen for at lære mere om driften af hybridbaner og måske også give en lidt mere nuanceret faglig synsvinkel på problematikken.

Hvad er problemet på Teglparken?

”Det er filten i toppen. Den 18. december havde vi sidste træning på banen og vi synes, det var gået over al forventning. Vi var betaget af banens kunnen. Da vi kom tilbage efter juleferien og der var første træning den 12. januar, så var der pludselig ca. 1 cm sammenklasket og smattet filtlag i toppen. Spillerne turde ikke spille på banen, da den var glat. Hvordan dette smattede lag kan opstå på ca. 3 uger, er os en gåde. Vi har en teori om, at det måske kan hænge sammen med, at vi har meget jernholdigt vand på Teglparken og måske har det jernholdige vand skubbet til forsuringen og gjort vækstvilkårene iltfattige i toppen af vækstlaget. Samtidig fik vi 10 graders frost.  Det kan muligvis også havde været en medspiller og fået toppen til at klaske sammen”. 

Hvad har I gjort for at afhjælpe situationen?

”For at få brudt og fjernet den fedtede overflade har vi striglet banen. Vi har skåret med Vredo-såmaskinen og prikket med hurtigprikkeren. På den måde har vi fået brudt den tillukkede og fedtede overflade. Da vi begyndte at bryde overfladen, var det tydeligt at lugte, at der kom svovlbrinte op, som tegn på at der manglede ilt. Derudover har vi også udbragt 90 tons sand”.

En ny bane har også brug for sommerrenovering

”Hygiejnen er et større issue, end vi havde forestillet os. Vi har hele sæsonen været meget omhyggelige med at fjerne alt afklip. Men det er ikke nok. Der skal laves sommerrenovering og der skal også vertikalskæres. Jeg har tidligere diskuteret vertikalskæring med leverandøren af hybridbanen, som dog ikke mente, at det var nødvendigt at gøre det den første sæson. I næste sæson kommer vi til at vertikalskære regelmæssigt, det kan jeg love dig. Sommerrenovering er også sat i kalenderen. Det kommer bag på os, at så ung og sandet en bane også har behov for sommerrenovering”.

Hvordan har hybridbanen klaret sliddet i efteråret?

”Vi har haft træning i oktober, november og spillet indtil 18. december. Selvfølgelig kan man se, at de har spillet i målfelter og på træningsområdet, det ville være mærkeligt andet. Strukturen i banen bevirker, at spillerne ikke ødelægger overfladen, men græsset slides naturligvis væk. Hybridbaner er ikke løsningen på alting. Man kan ikke læne sig tilbage. Det kræver masser af vedligehold og afføder andre problemstillinger. Banens styrke er også dens svaghed. Plastfibrene stabiliserer overfladen og giver slidstyrke, men plastfibrene og den sandede opbygning bidrager ikke med nyttige mikroorganismer til omsætning af filten. Der skal derfor være langt større fokus på filtkontrol”.

Vi er jo stadig ved at gøre os erfaringer med hybridbaner herhjemme. Hvis du skulle lave en hybridbane i dag, hvad ville du så gøre anderledes?

”Hvis jeg skulle bygge bane nr. 2, så ville jeg ikke lave om på noget, men fastholde modellen, da banen har leveret over al forventning. Hybridbanen kan holde til langt mere spil end en alm. græsbane. Det har selvfølgelig sine omkostninger at drifte sådan en bane. Jo mere spil, jo mere slid og jo mere pleje kræves der. På Teglparken har vi haft 160 træninger i 2020 og til sammenligning har vi haft 32 kampe på MCH Arena, som vi også drifter. Et hurtigt kig på økonomien viser, at der ikke er den store forskel på at drifte de to baner”.

Her slutter jeg så mine spørgsmål omkring den aktuelle pleje på Teglparken og vender tilbage til Jeanette Thomsens spørgsmål. Jeanette vil gerne spørge Anders, om de kan gøde præcis, som de vil på hybridbanen? Har de definerede miljøkrav til afledningsvandet og hvor leder de vandet hen?

Til det svarer Anders: ”Det korte svar er ja, vi kan gøde, som vi vil, men det er ikke det samme, som vi gør det. Gødning koster penge og pengene på driftsbudgettet skal bruges på en ansvarlig måde. I 2020 har vi brugt lidt under 400 kg N på Teglparken til sammenligning brugte vi 300 kg N på MCH Arena”.

”Da Teglparken er så veldrænende, har vi det første år arbejdet med langtidsvirkende og organiske gødninger. De coatede gødninger holder længere, men giver også nogle udfordringer i forhold til græstæppets farve, hvor det kan være svært at undgå en spættethed. De organiske gødninger har vi ikke testet fuldt ud endnu og det er en af de ting, vi skal arbejde mere med i 2021”.

”Da Teglparken skulle anlægges, havde miljøafdelingen særligt fokus på mængden af plastic, der kan afgives fra hybridbanen. I forhold til krav til afledningsvandet, så har vi ikke særlige krav. Vandet fra Teglparken ledes ud i samme ledning som vejvandet. Vandet ledes ikke til rensningsanlæg, men ud til nogle store forsinkningsbassiner ude ved motorvejen. Miljøafdelingen udtager prøver af vandet en gang om året og der er en øget opmærksomhed på vandets indholdsstoffer”.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til og hvilket spørgsmål vil du gerne stille?

“Jeg vil gerne spørge Daniel Madsen i Parken om, hvordan det er gået med renovering af den syede hybridbane, som de lavede i 2020? Jeg kunne se i fjernsynet, at Parken var ved at blive renoveret efter der havde været Covid-19 testcenter. Hvilke erfaringer har de gjort sig med afhøvling af toppen og genbrug af det øverste vækstlag og frasortering af plaststråene? Mig bekendt er det hvis første gang, den metode afprøves herhjemme“.