26 mar 2021

Daniel skal være “på tæerne” hele tiden

Daniel Madsen er 33 år. 1. august har han været ansat i Parken i 15 år. Hvordan hænger disse to tal egentlig sammen, tænker du måske? Og hvordan er det at have ansvaret for banen, som alle danskere har en mening om? Det kan du læse mere om her i Stafetten. Jeg er nemlig taget på besøg i Parken for at høre om den seneste renovering af banen. Mit besøg bliver dog også en snak om, hvad der skal til for at holde græs på et multi-use-stadion og om at træffe svære valg i livet.

Foto: Solen skinner på det nye rullegræs og på Daniel Madsen, Grounds Manager i Parken. Lys eller rettere mangel på lys er et kæmpe issue i Parken, hvorfor de store lysrigs også bliver flittigt brugt.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Parken ligger midt på Østerbro i København, som en stor og tung betonklods. Jeg møder Daniel på parkeringspladsen. Sammen går vi ind gennem porten, der lukker sig bag mig med et hårdt dunk. Så er vi inde. Inde lukker banen sig op som et selvstændigt lukket rum midt i byen. Betonmurene lukker af for det pulserende liv ude på Østerbro. To af Daniels 3 groundsmen er i fuld gang med at efterså og gødske banen. Lysriggene kører.

Den nye bane stod færdig 6. februar, hvor vinteren og frosten lige havde bidt sig godt fast i Danmark. Her den 19. marts har banen allerede lagt ryg til 4 kampe og 2 træninger og har fået nogle ordentlige tæsk. Banen skal nu nurses og overdækkes med vækstdug for at fremme græsvæksten og etableringen af de nye frø. Daniel har ansvaret for banen i Parken og de 3 træningsbaner ved KB hallen på Frederiksberg. I dag står jeg dog her på Østerbro for at bringe Stafetten videre fra Anders Faber Nielsen, Herning Kommune. Anders vil gerne spørge Daniel om følgende:

Jeg vil gerne spørge Daniel Madsen i Parken om, hvordan det er gået med renovering af den syede hybridbane, som de lavede i 2020? Jeg kunne se i fjernsynet, at Parken var ved at blive renoveret efter der havde været Covid-19 testcenter. Hvilke erfaringer har de gjort sig med afhøvling af toppen og genbrug af det øverste vækstlag og frasortering af plaststråene? Mig bekendt er det hvis første gang, den metode afprøves herhjemme.

”På grund af tidsmangel blev vi nødt til at vælge en anden løsning end den Anders taler om. Hvis vi skulle have frasorteret plastfibrene fra vækstlaget, ville omlægningen havde varet en uge længere og det havde vi ikke tid til. Vi startede med at skralde banen i 5-6 cm. Herefter fjernede vi resten af vækstlaget ned til varmeslangerne. Da vi er i København, så er jorden som udgangspunkt kategoriseret som forurenet jord, og al jord blev derfor kørt til deponi. Det nedre vækstlag var så komprimeret, at jeg ikke kunne sparke til det med mine sko. Så det var godt at få det skiftet. Varmeslangerne lå heldigvis fint, som de skulle, men de blev også udskiftet i 2009. Vi tilføjede 10 cm ny nedre vækstlag og 6 cm øvre vækstlag – Solum´s Superliga vækstlag- og sluttede af med maxiruller med 4 cm tykt rullegræs”.

Hvorfor har I valgt denne model?

”Vi betragter os selv som et multi-use-stadion. Parken er hjemmebane for FCK og så er det jo også Landsholdets hjemmebane. Samtidig har vi mange forskellige events. Indimellem kampe og events skal vi indpasse græsplejen. Vi har derfor ikke én strategi, som vi altid følger, når vi skal renovere eller omlægge, men vi må tage bestik af den aktuelle situation og hvad tiden tillader. Denne gang skulle vi være klar meget hurtigt efter Covid-19 testcenter, derfor blev det løsningen med rullegræs”.

Hvordan var det at etablere nyt rullegræs i hård frost?

”Vi havde bestilt maxiruller hos Peiffer i Tyskland, men lige før de skulle til at skære, kom der sne. Derfor måtte vi finde en anden leverandør. Peiffer har også 2 farme i Holland, men her var kvaliteten af græsset ikke stærkt nok. Til sidst fandt vi en kvalitet, som vi var tilfredse med hos Hendrix i Holland, så det var lidt af et arbejde at finde den rette rullegræs.

De første syv træk af rullegræs kom i alm. lastbiler med plasticsider. Da bilerne kom til Danmark, hvor det var langt koldere end sydpå, så frøs rullerne. Det betød, at vi modtog maxiruller, hvor de yderste 10 cm af rullerne var frosne. Vi var nødt til at tø dem op før vi kunne begynde at rulle dem ud. Det gjorde vi ved at sætte lysriggene op, pakke rullerne ind i plastic og sætte varmeblæsere ind under plastikken. Vi satte også nogle ruller op i solstriben, der kom ned på banen. Græsset var virkelig udfordret på grund af kulden. Vi havde naturligvis banevarme på, men samtidig kørte vi taget hen over banen for at holde blæsten ude og give græsset de bedst mulige vækstbetingelser”.  

Mangel på lys er et kæmpe issue

Det lukkede rum med høje betonmure og tribuner er en kæmpe udfordring for græsvæksten. Sollyset kommer ikke ned til græsset.  ”Jeg så Kasper (Lund Poulsen, groundsman, AGF) havde lagt et billede op af AGF´s bane. Det første jeg lagde mærke til var, at der var sol over hele banearealet”, siger Daniel og ser på mig med et blik, der siger – kan du se problematikken!

”Her i Parken har vi 15 lysrig, som dækker en halv bane. Derudover har vi lige investeret i 2 telte fra Seegrow. Dem vil vi bruge i målfelterne. Vi har haft teltene på siden 10. marts og jeg synes allerede, at jeg kan se en god effekt på græsset. Det står mere livskraftigt og mørkegrønt i målfelterne”. Daniel glæder sig til at arbejde mere med teltene og se om det er sandt, at han kan booste græsset med lys og Co2 fra teltene, som leverandøren siger.

De høje betonmure og tribuner lukker ikke meget sollys ned til græsset. Det prøver Daniel nu at kompensere for med de to spritnye væksttelte fra Seegrow. Vækstteltene har været brugt ca. en uges tid og Daniel kan allerede nu se en effekt på græsset. Det står mere mørkegrønt og vækstkraftigt i målfeltet.

Hvorfor blev dette arbejde din levevej?

”Jeg er jo en rigtig Østerbro-dreng, da jeg er født og har boet det meste af min barndom her på Østerbro. Jeg lærte Chris Hague at kende, da jeg var 12 år, hvor jeg begyndte at komme her i Parken. Jeg fik lov til at køre traktor, trække snore og jeg var også med på banen, når landsholdet spillede kampe. Jeg fik ikke noget for det. Guleroden var, at jeg fik lov til at sidde ved siden af spillerboksen, når der var kamp. Følelsen af at sidde med ved kampene, det var stort for en ung dreng. Min familie synes nok ikke helt, at det var en god fremtid for mig, så da jeg var færdig med 10. klasse, bestemte jeg mig for at tage en HF. Jeg ville bevise overfor mig selv og min familie, at jeg godt kunne gennemføre en HF. Imens jeg tog uddannelsen, spurgte Parken mig flere gange, om jeg ikke havde lyst til at afbryde uddannelsen og komme tilbage, men det var afgørende vigtigt for mig at gøre min HF færdig. Det gjorde jeg og den 1. august 2006 startede jeg så her i Parken. På det tidspunkt havde jeg ikke groundsmanuddannelsen, men det blev skrevet ind i min ansættelseskontrakt, at jeg skulle tage uddannelsen som en del af min ansættelse. Jeg blev færdig som EUD-uddannet Groundsman i 2011 fra Sandmoseskolen. Siden den 1. januar 2013, har jeg været øverste chef for groundsman-staben her i Parken”.   

Hvad er det, der driver dig?

”Der er en bred vifte af alle mulige opgaver i min jobfunktion. Det kan jeg godt lide. Jeg er passioneret omkring mit arbejde. Nogle gange arbejder vi i døgndrift flere mand. Når vi f.eks. har haft en kamp, så bliver vi her, til vi har ordnet banen færdig, selvom klokken er blevet 4 om natten. Jeg er nødt til at gøre mit arbejde færdigt inden jeg tager hjem, så har jeg det bedst, men så sidder adrenalinet også helt heroppe” og Daniel viser med sin hånd at han er helt fyldt op. Daniel skal være på tæerne hele tiden for at holde græs på banen. Det har sine omkostninger at være på. ”Jeg har 3 par løbesko, ét par derhjemme, ét par på Frederiksberg og ét par her i Parken. Så kan jeg altid lige passe en løbetur ind, når der er et ledigt øjeblik. Det er en rigtig god måde at få tømt rygsækken på. Jeg har også købt en ny racercykel sidste år, men det er nemmere at passe en løbetur ind i hverdagen. I mit job er der udfordringer hele tiden og der er ikke kun én løsning på problematikkerne. Det kan jeg godt lide. Jeg vil være her til den dag, hvor der ikke kan gøres mere, men det tror jeg for øvrigt aldrig kommer til at ske”, griner Daniel.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til og hvilket spørgsmål vil du gerne stille?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Kasper Lund Poulsen hos AGF. Først og fremmest vil jeg gerne høre, hvordan livet er som groundsman? Du kommer fra greenkeeper-miljøet, så hvordan er det at passe en Superligabane? Hvordan ser du på udfordringen om, at du skal afholde koncerter og som en konsekvens af det skal skifte banen? Har I en strategi om, at banen skal udskiftes til en hybridbane som den nuværende? Jeg synes, du har snakket om, at den nuværende hybrid skal lægges ud på træningsanlægget. Hvordan er dine forventninger til det? Vi vidt jeg ved, har ingen prøvet at flytte en hybridbane før”.