Der er et stigende behov for groundsmen i fremtiden
Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD
Tilgangen til groundsmanuddannelsen har været dalende siden 2019. Det er noget, der har bekymret branchen. I starten af 2022 igangsatte Det Faglige Udvalg for Anlægsgartneri en undersøgelse af branchen bl.a. med henblik på at finde du af, om der er et behov for groundsmen i fremtiden og hvad branchen kan gøre for at øge kendskabet og tilgangen til uddannelsen. Rapporten fra Dansk Teknologisk Institut er nu kommet. Rapporten konkluderer bl.a., at der er en række tendenser, som peger på, at behovet for groundsmen vil vokse i fremtiden. Rapporten anbefaler bl.a., at der skal laves en kampagne for at øge synligheden af groundsmanfaget, så flere unge samt potentielle arbejdsgivere hører om uddannelsen. Det er positiv læsning for branchen. Du kan læse hele rapporten her