I uge 3 udsendte GAD en spørgeundersøgelse til foreningens medlemmer omkring uddannelse for at forsøge at afdække, hvor der kan være flaskehalse i forhold til at få flere til gå i lære som groundsman. I denne artikel får du resultaterne af spørgeundersøgelsen. Svarene peger i retning af, at der skal mere proaktiv markedsføring til for at øge kendskabet til groundsmanuddannelsen både i kommunerne, men også udenfor branchen og særligt til de unge.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Kunne du tænke dig at tage groundsmanuddannelsen?

Spørgeundersøgelsen blev udsendt til GAD´s 209 medlemmer. Der var 34 medlemmer, som svarede på undersøgelsen. 10 personer svarede ja til at tage uddannelsen og 18 svarede nej (6 sprang dette spørgsmål over).

Den typiske nej-svarer har i forvejen en højere uddannelse (jordbrugstekniker, skov- og landskabsingeniør, biolog mv. ) end groundsmanuddannelsen og ser det ikke som relevant at tage uddannelsen. Dette var dog ikke gældende for alle med en højere uddannelse. Ud af de 10 ja-svarere var der 3 med en højere uddannelse, som fandt det relevant at tage groundsmanuddannelsen.

De 10 ja-svarere havde følgende bemærkninger:  Vi er allerede i gang med uddannelsen svarede 4 personer, 2 ville tage uddannelsen, hvis de var yngre, 1 ville tage den, hvis han havde bedre tid på arbejdet, 1 ville tage den, hvis Sandmosen ikke lå så langt væk og 2 ville tage uddannelsen, hvis de ikke allerede var uddannet til greenkeeper.

Har du kendskab til uddannelsen indhold?

Til dette spørgsmål var svarene meget entydige. Man har kendskab til uddannelsen indhold, hvis man er indenfor branchen. Altså hvis man arbejder med faget, har taget uddannelsen eller arbejder sammen med kollegaer, som har uddannelsen.

”Jeg har kendskab til den, men kun fordi jeg arbejder med det. Vi ser ikke meget til uddannelsen rundt omkring. ”Jeg så forleden dag, at Kold College i Odense udbyder greenkeeperuddannelsen, men der stod ikke noget om groundsmen”.

Hvad forhindrer dig i at komme i gang med groundsmanuddannelsen?

3 svar nævner, at de er oppe i alderen og vil enten ikke gå i gang med en uddannelse på grund af det eller at det kan være en hemsko at være noget ældre end den gennemsnitlige elev:  

”Når man som mig er lidt oppe i alderen og har en anden uddannelse først, er det et stort skridt at tage en flerårig uddannelse igen. Det, der flyder meget, er det, at skulle være sammen med et hold af helt unge. Det er super sjovt, men hvis der ikke er ret mange andre over 30-40 år, så er det lidt hårdt”.

2 svar nævner at det er lang tid at være på skole og væk hjemmefra.

”Noget andet er at være helt i Sandmosen i flere uger ad gangen. Det, at skulle smutte fra familien og arbejdet i hele uger, det er noget af det, der afholder mig fra at tage uddannelsen”.

”Lav den til en kort uddannelse og den skal ikke ligge så langt væk. 4 år og hjemme fra familien kan afholde nogle fra at tage den. Flere endagskurser”.

Har du ideer til hvordan branchen kan rekruttere flere elever?

Svarene i undersøgelsen peger på, at der kan være noget at hente på flere områder:

Uddannelsens struktur

”For mig ville det være fedt, hvis man for eksempel kun var på skolen i 3 dage om ugen og de 2 andre dage havde fjernundervisning på PC. Hvis skolen planlagde, hvornår der skulle være klasseundervisning og praktiske øvelser, så kunne det nemt lade sig gøre at følge klasseundervisningen nogle dage online”.

”Man er måske nødt til at tænke lidt bredere i uddannelsens sammensætning, så man favner mere end idrætsanlæg. Der sker f.eks. meget med rekreative græsflader, blomsterenge, omlæggelse af græsplæner til naturenge, LAR-løsninger med græsser osv.”.

2 svar er inde på at lave samarbejder på tværs af uddannelsesinstitutioner:

” Lav for eksempel et samarbejde med gartneruddannelsesstederne i Danmark. Foreksempel Dansk Center for Jordbrugsuddannelser – Beder Gartnerskole”

Groundsman-faget er et ukendt fag

”Jeg tror, vi skal være mere synlige i dagligdagen forstået på den måde, at folk skal vide hvem og hvad vi er. Man skal ikke tro , at det bare er nogen fra park og vej, men vide at det er en specialist, der går på banen. Ligeledes vil det hjælpe, hvis man fik banket ind i hovedet på diverse fodboldkommentatorer, at det ikke er banemænd, greenkeepere, pedeller og stadionfolk, men groundsmen, der render rundt og vedligeholder banen”.

”Få snakket faget op f.eks. når der bliver sendt fodbold i TV. Det hjælper ikke branchen, at kommentatorerne sidder og kalder os gartnere eller græsfolk. Tror vi skal kikke lidt til England, der er groundsmen respekteret på en helt anderledes måde”

”Uddannelsen skal udbredes og blive mere kendt inde i de kommunale entreprenørgårde og blandt private entreprenørvirksomheder”.

Mere proaktiv markedsføring

Facebook, instragram og videoer nævnes som mulige kanaler til at markedsføre groundsmanuddannelsen og der skal tages fat tidligt i folkeskolen for at hverve flere unge.

”Måske skal markedsføring poppes lidt op, så det fanger/tiltaler unge mere”.

”Jeg husker også fra min folkeskoletid, hvordan de videregående uddannelse kom ud til tema-aftener og fortalte om de forskellige jobmuligheder, der ville være, hvis man læste videre hos dem. Jeg tænker også, at noget i den retning ville kunne synliggøre os”.

”Det er skolerne, der skal udbrede kendskabet til uddannelsen. De unge kigger på, hvilke muligheder der er og hvad skolerne udbyder. Hvis de ikke får det kastet i hovedet fra skolerne og på de sociale medier, så opdager de aldrig uddannelsen”.

”Før min direkte beskæftigelse i faget kendte jeg intet til uddannelsen. Der bliver i min optik ikke gjort reklame nok for groundsmanuddannelsen. Hvordan konkurrerer man med uddannelser som anlægsgartner og skovbruger? De sørger for at promovere sig mange steder. Der bør sættes ind allerede i folkeskolerne med oplysninger omkring jobperspektiv”.

Kommunerne er en central medspiller i at skabe flere lærepladser

”Man skal have kommunerne til at se, at det er en god ide, at man har folk, der har en uddannelse inden for grænseområdet og det er billigere at have uddannet personale til at udføre opgaverne og som ved noget om det, der skal laves”

”Vi skal have kommunerne til at anerkende uddannelsen og overbevise dem om, at de skal uddanne groundsmen og ikke mindst tage nye elever/lærlinge”.

”Kommunerne skal tage ansvar for uddannelsen. Det skal stå i stillingsopslaget, at der forventes, at man gennemgår uddannelsen”

”Der skal oplysning ud til kommuner omkring uddannelsen, så de ved hvilken ekspertise de får. Få fodboldklubber til at presse på med, at det skal være uddannet folk, der skal passe deres baner”.

”Ledere rundt om i kommunerne skal opfordre sine medarbejdere til det og støtte op omkring det”.

”Mød op på arbejdspladserne ved kommunerne og de private udbyder. Få eventuelt en groundsman med som kan tale varmt om de fordele, det vil give for både medarbejderen og arbejdspladsen”.

Når man kommer hjem igen

”Man skal sørge for at eleverne kommer hjem til de opgaver, som de har haft på skolen. Jeg kender mange efterhånden, der ligesom mig selv bare røg i de sædvanlige opgaver på jobbet. Kræver at arbejdsgiveren sætter sig ind i uddannelsen og sørger for at lærlige/eleven får opgaver på arbejdet, som indeholder målene fra skoleopholdet”.

Noget med løn

”Mange groundsmans-job er i kommunerne og de er ikke så glade for at betale en groundsmansløn. Får kun et tillæg og dette tillæg er pt. ikke attraktivt”.

Ved udlicitering

”I udbudsmaterialet skal kommunerne skrive, at der skal være en uddannet groundsman blandt medarbejderne”.