Bjarne Rahbek arbejder som groundsman på MCH Arena. Her 2 døgn efter sidste hjemmekamp mod AC Horsens og kåring af FC Midtjylland som Danmarksmestre, møder jeg en træt groundsman. Bjarne har arbejdet i døgndrift lige siden kampen blev fløjtet af. Guldkonfetti gør sig godt på fjernsyn, men er rent djævelskab nede i græstæppet. Konfettien er nu suget op og banen topskåret, så der kun er underjordiske udløbere af engrapgræs tilbage. 

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Billedtekst: Ja, folk tror vi er bindegale. Vi har lige fået ”Den gyldne greb”, for den bedste bane i superligaen og så topskærer vi og fjerner hele græstæppet. Jeg kan sagtens forstå, at det må se besynderligt ud udefra, men det handler jo om, at vi skal fremtidssikre banen, så vi kan fortsætte med at levere en bane af høj kvalitet, fortæller groundsman, Bjarne Rahbek, MCH Arena, Herning.

Hvad skal der til for at lave en god bane?

Det er vigtigt, at banen står helt skarpt. Den skal se godt ud. Jeg tror, det visuelle udtryk har stor magt.

Hvor længe har du arbejdet som groundsman?

Jeg har været på MCH-Arena de sidste 11 år. Før det passede jeg boldbaner i Åskov Kommune. Ved kommunesammenlægning spurgte de mig, om jeg ikke kunne tænke mig at komme ind på MCH-Arena. Det var jo bare én bane, tænkte jeg, så det kunne jeg ikke sige nej til, smiler Bjarne. Oprindelig er han uddannet murer.

Hvad er det bedste ved at arbejde som groundsman?

Der er aldrig to dage som er ens. Lige nu arbejder jeg i døgndrift for at renovere banen, men det er naturligvis lidt ekstraordinært. Samtidig betyder det meget, at jeg har friheden til at planlægge mit arbejde selv. Vi har en god dialog omkring arbejdet her i driften. Det sætter jeg også stor pris på.

Hvad skal du nå i denne uge?

Efter kampen mandag aften begyndte vi at suge konfetti op. Så har vi topskåret banen tirsdag og vi er lige blevet færdige her onsdag ved middagstid. Vi har fjernet 1,5 cm af toppen. Måske kan du se, der er lidt græsmateriale tilbage i vækstlaget, det er de underjordiske udløbere af engrapgræs, som er tilbage.

Lige nu er jeg i gang med at rette overfladen af med slæbenet. Inden jeg går hjem i aften, skal jeg have trukket propper op og knust dem med vertikalskæreren. Så er vi klar til at så i morgen torsdag. Til det bruger vi en ren rajgræsblanding. Lige nu er solen hård og det er meget varmt, så fordampningen er ekstrem høj, så vi slutter af med at afdække med fiberdug for at holde på fugtigheden.

Hvilke forskelle er der fra dengang du startede til i dag?

Der er store forskelle. I starten var der ingen respekt omkring banen og mit arbejde. Spillerne ville spille på banen hele tiden. En dag, hvor jeg gik og spredte gødning, kom de ned på banen og da blev det for meget for mig. Jeg kunne jo ikke bare lige stoppe med at udbringe gødning, så jeg smed dem ud. Jeg satte skilte op hele vejen rundt om banen, hvor der stod, at græsset ikke måtte betrædes. Det blev jeg ikke populær på.

Da vi fik ”Den gyldne greb” første gang, så vendte det og i dag er der stor respekt om banen og mit arbejde. Jeg har fået arbejdsro og spillerne roser os, når banen står skarpt, fortæller Bjarne. Omvendt er Bjarne også meget opmærksom på at forlade banen, når spillerne skal træne. Så skal de have arbejdsro. De ødelægger jo alligevel også bare græsset, siger Bjarne med et glimt i øjet. Det huer ikke en perfektionistisk groundsman.