Ifølge rapport fra miljøstyrelsen fra 2016 er alm. vejsalt det mest brugte tømiddel på kunstgræsbaner i Danmark. I de senere år er flere kommuner blevet mere opmærksomme på behovet for at regulere anvendelsen af tømidler i forhold til nedsivning til grundvand og udledning til overflade recipienter¹. Hvad betyder dette for driften i kommunerne? Jeg har været en tur rundt i landet for at høste erfaringer med brugen af tømidler.  

Af Karin Normann, GAD

Sten Rasmussen, Driftsleder, Københavns kommune

Hvilke tømidler bruger I til kunstgræsbanerne?

Vi bruger alm. vejsalt på 50 % af banerne. På den anden halvdel af banerne, svarende til kunstgræsbanerne bygget efter 2014, bruger vi de alternative svanemærkede tømidler, som indeholder calciummagnesiumacetat (CMA) eller kaliumformiat (KF), da vi ikke må bruge alm. vejsalt her af hensyn til udvaskning af saltene natrium og klorid.

Hvilke erfaringer har I med midlerne?

Sidste vinter lavede vi et forsøg på 4 baner i kommunen. To baner blev behandlet med alm. vejsalt og to baner blev behandlet med flydende kaliumformiat (KF). Ved udsigt til frost og sne blev banerne behandlet forebyggende. Vi bruger ca. 200-250 kg vejsalt pr. bane pr. gang og vi kører typisk med 2 blandinger af KF. En blanding der kan holde banerne frostfrie lige omkring frysepunkter og en der kan holde det frostfrit ned til -14/-16 graders frost.

Ved barfrost kunne vi holde banerne frostfrie med begge midler. Udbringningsfrekvensen af KF, skulle dog være høj, helst hver uge, (eller ca. et par dage før udsigt til frost) for at sikre, at banerne var godt dækket ind med midlet.

Ved snefald fjernede vi størstedelen af sneen med en sluffe, så der kun lå ca. 2 cm sne tilbage på banen. Herefter blev vejsalt bragt ud med udlægger eller spreder og KF blev sprøjtet ud. Efter behandlingen blev banerne trukket over med vedligeholdelseskosten for at få mest muligt ud af behandlingen. På banerne, som fik vejsalt, smeltede sneen fint ved kørsel med kosten en enkelt gang. På banerne behandlet med KF smeltede sneen ikke, men vi flyttede bare rundt på det.

Vi har også tidligere brugt magnesiumklorid i flageform. Det har vi også gode erfaringer med idet du kan blande flagerne ned i sneen. Vi bruger det dog ikke mere, for at undgå udbringning af klorid.

Bo Eyro, Stadioninspektør, Herning Kommune

Hvilke tømidler bruger I til kunstgræsbanerne?

Vi bruger alm. vejsalt på kommunens 5 baner og så har vi en samarbejdsaftale med 3 klubber, hvor vi også leverer vejsalt til kunstgræsbanerne.

Hvilke erfaringer har I med brugen af vejsalt?

Det er meget forskellig, hvad vi gør, alt afhængig af vejret. Vi salter forebyggende med udsigt til frost. Mængden af salt afhænger af, hvor meget frost der kommer. Typisk bruger vi 360-400 kg salt pr. bane. Vores erfaring er, at det er vigtigt at få saltet ned i tæppet. Hvis der er træning og der spilles på banen efterfølgende, gør vi som regel ikke mere, da spillerne arbejder saltet ned i granulatet.  Hvis det er lidt fugtig, når vi udbringer saltet, vil det naturligt også komme ned i infillet. Ellers bruger vi striglen til at arbejde saltet ned i græstæppet.

Når der kommer sne, rydder vi banerne mekanisk. I min tid har sne ikke været det store problem. Jeg tror måske vi har brugt skrabe-bladet 2-3 gange, så det har vi ikke så store erfaringer med.

John Kudsk, bestiller, Silkeborg Kommune, Kultur-og fritidsafdelingen

Hvilke tømidler bruger I til kunstgræsbanerne?

Tilbage i vinteren 2010-2011, hvor der virkelig var frost, lavede vi nogle forsøg med alm. vejsalt, stensalt, urea, calciumklorid og nogle andre flydende produkter, som jeg ikke lige husker navnet på. Vi tilførte forskellige mængder af tømidlerne på 1×1 m². Den bedste effekt fik vi med calciumklorid. Så i dag bruger vi calciumklorid i pilleform.

Hvilke erfaringer har I med at bruge calciumklorid?

Her i Silkeborg har vi det overraskende koldt. Det betyder, at vi skal ud med ét til to tons calciumklorid pr. bane pr. gang for at få en effekt. Mit indtryk er, at vi bruger en hel del mere end andre har behov for, fordi vi ligger usædvanlig kold i landskabet.

Hvis det har sneet, rydder vi sneen væk først lige til overkant af græsstråene. Herefter salter vi og kører banerne over med en gummimåtte. Vi har snevagt på, som starter kl. 3 om natten, da banerne skal være klar til fodbold college kl. 7 om morgenen.

Benny Jørgensen, Groundsman, Birkerød Idrætscenter

Hvilke tømidler bruger I til kunstgræsbanerne?

Vi har to baner en gammel polytanbane på Rundforbi og en 18 år gammel bane i Birkerød. Vi har i mange år brugt flager af magnesiumklorid og det virkede rigtig godt for os. Det er nemt at blande i sneen og vi fik en fin snesmeltning. Fra i år af må vi ikke bruge det mere, da vi har fået saltforbud. Det vil sige, at vi skal rydde banerne mekanisk. Hvordan det kommer til at gå ved jeg ikke, det afhænger helt af vejrsituationen. Når vi får tøsne, som efterfølgende kan nå at fryse, tror jeg det bliver en udfordring.

Vi har også prøvet at bruge kaliumformiat en lille smule og umiddelbart synes jeg godt, vi kunne holde banerne frostfri, men min erfaring med det er ikke ret stor. Vi bøvlede med sprøjten og det drillede os, så vi gik bort fra at bruge det.

Jørn Bertelsen, Faglig leder Idræt, Allerød Kommune

Hvilke tømidler bruger I til kunstgræsbanerne?

Vi bruger kaliumformiat på alle baner, da salt ikke er en mulighed her hos os. Vi har to kunstgræsbaner, hvor drænvandet afledes til biotoper. Samtidig ligger Allerød Idrætspark i et LAR område og grundvandet ligger kun 7 meget nede. Hertil kommer, at vi fra vores grusbaner har erfaret, at brugen af alm. vejsalt kan danne en vandafvisende hinde nede i vækstlaget. Vi fik dannet en hinde ca. 8-10 cm nede i gruset, som forhindrede vand i at trænge ned i banerne.

Hvilke erfaringer har I med at bruge midlerne?

Vi har også prøvet produkter med caliummagnesiumacetat fordi det er billigere. Vi brugte det billigste middel på de baner, hvor der ikke var så høje restriktioner på brugen af tømidler. Vores erfaring er dog, at vi ikke kan bruge samme sprøjte til begge midler, da kemien ikke snakker sammen og der dannes krystaller i sprøjten. Derfor bruger vi i dag kun kaliumformiat på alle vores kunstgræsbaner.

Vi bruger en fortyndet opløsning af kaliumformiat, som kan holde vækstlaget frostfrit ned til ca. -14/-16 grader. Vi bruger midler forebyggende ved udsigt til frost. Ved snefald fjerner vi sneen mekanisk, så der ligger omkring 10-15 mm sne tilbage. Den sidste sne får vi væk ved at slæbe et gummislæbenet hen over banen eller vi kører med speedbørsterne. Friktionen får sneen til at smelte. Vores erfaring er, at vi ikke kan tø sne med kaliumformiat.

Frederiksberg Idrætsunion, Flemming Brønsgaard, Teknisk Koordinator og Pia Ryhmer Elsborg, Driftsleder, Frederiksberg Kommune.

Hvilke tømidler bruger I til kunstgræsbanerne?

Frederiksberg Kommune udbringer vejsalt forebyggende på vores baner, når vejrudsigten forudser, at der er udsigt til frost.  Når saltet er bragt ud arbejder vi det ned i vækstlaget med børster. Det gør vi også, hvis der ligger sne. Vi fjerner ikke sne mekanisk på nogen måder, hverken med kost eller sluffe, for at skåne banen og undgå at fjerne infill. Det har vi haft gode erfaringer med igennem mange år, fortæller Flemming Brønsgaard.

Hos Frederiksbeg Kommune, oplyser Pia Ryhmer Elsborg, at de i år er startet forsøg med CMA for at se, hvordan midlet kan klare opgaven. Vinteren skal nu bruges til at høste de første erfaringer med tømidlet.

¹ Kilde: Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner. Miljø-og Fødevareministeriet, december 2016. Miljøprojekt nr. 1935.