I stafetten denne gang er jeg taget til Aalborg Stadion for at møde banens to groundsmen Helle Mortensen og John Larsen. Spørgsmålet jeg skal have svar på denne gang er, hvad de gør for at minimere skaderne efter regnormeskud? Regnormeskud kan være et stort problem, da ormeskuddene efterlader små bare pletter med jord, der er med til at udtynde græsbestanden og den bare jord giver en fedtet spilleflade særligt i ydersæsonerne. Snakken går lystigt og interviewet kommer hurtigt til at handle om meget mere end blot regnorm.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Jeg møder John inde på banen, han siger til mig: Helle og jeg har talt om, hvad vi dog skal snakke om i dag, for vi har jo næsten ingen udfordringer med regnorm her på banen. Det sandede vækstlag har så lavt et indhold af organisk materiale (1%), at det ikke er attraktivt for regnorme at leve i. Vi har da nogle orm, men ormeskuddene er så sandholdige og porøse, at de meget nemt smuldrer væk, når vi kører med vores børster (Foto 2). Vi bruger to forskellige typer af børster her på stadion. Børsterne bruger vi primært for at få mere opret græsvækst, men samtidig har børsterne en god planerende effekt på ormeskuddene. Den gule børste er den groveste (Foto 3). Fordelen ved den er, at vi kan justere den i højden og hermed regulere, hvor hård en behandling, vi vil lave. Den blå børste (foto 4) er mindre aggressiv og laver samtidig et fint mønster på banen.

Rullegræsjorden driller

I sommeren 2020 blev Aalborg Stadion omlagt. Den gamle græsbane blev erstattet af et indkøbt rullegræstæppe, som efterfølgende blev isyet 5 % hybridgræs. Helle fortæller: Efter banen er blevet omlagt til hybrid, bliver den ikke længere så blød og den kan holde til langt mere slid. Hybriden stabiliserer overfladen, og som du kan se, er vores målfelter intakte. Vi får ikke målmandsgryder, som vi fik på den gamle græsbane.

Derimod er de to groundsmen kede af vækstjorden, som fulgte med rullegræsset. Den ligger nu i de øverste 4 cm af vækstlaget og laver ravage (foto 6). Rullegræsjorden indeholder ca. 4 % organisk materiale og laget binder vandet og danner et hængende vandspejl i toppen af vækstlaget. John fortæller: Vi kan sagtens måle 25 % vand i toplaget og nedenunder i det sandede lag måler vi måske 8-13 % vand. På denne bane, kan vi ikke styre vandprocenten, som vi kunne på den gamle bane. Samlet set dræner banen dog godt, og der står aldrig vand på den, fortæller Helle.

En anden ulempe ved lagdelingen er, at græssets rødder ikke vil arbejde ned i det tørre underliggende sandede vækstlag. Græssets rødder forbliver derfor korte og de korte rødder udnytter på den måde ikke sit fulde potentiale for opsamling af vand og næringsstoffer fra vækstlaget. Helle fortæller: Vi prøver at lokke rødderne ned i det underliggende sandede vækstlag ved at prikke banen med 8 mm tynde spyd efter hver kamp. I år vil vi også vertidræne uden bræk noget oftere for at udviske forskellene mellem de to lagdelinger, få mere ilt ned i vækstlaget og forsøge at lokke rødderne længere ned.

Striglen et godt værktøj mod algevækst

Algevækst er en anden stor udfordring på banen. Algevæksten giver en fedtet spilleflade og forsegler overfladen og vanskeliggører ilttilførsel til vækstlaget og græssets rødder. Effekten af et fedtet algelag kan man sammenligne med at trække et lag køkkenfilm ud over vækstlaget. Helle fortæller: Vi har udfordringer med at få græsfrøet til at spire, jeg tror, det er dette fedtede lag af alger, som vanskeliggører spiring af nye græsplanter. Vi arbejder derfor en hel del med at minimere dette algelag (Foto 7). I dag bruger vi striglen til at bryde algeoverfladen (Foto 8). I starten var vi forsigtige med at bruge den, da vi var usikre på, hvor hårdt vi kunne tillade os at gå til hybriden uden at beskadige plasticstråene. Nu har vi lært, at vi skal være mere modige og gå hårdere til værks. Hybriden kan tåle langt mere end vi først vidste. Før påske gav vi banen en ordentlig omgang med striglen. Her fjernede vi også en del græs, så det er naturligvis en behandling, der skal udføres, når der er udsigt til god vækst i græsplanterne.

5-års plan

Deres målsætning er, at de indenfor de næste 5 år og meget gerne før, skal have fjernet rullegræsjorden ved topskæringer i sommerpausen. John fortæller: Der er ikke noget quickfix, vi kan ikke få rullegræsjorden til hurtigt at forsvinde. Det kommer til at tage tid og vi skal arbejde meget med at minimere effekterne af den humusholdige rullegræsjord. Jeg vil derfor også klart anbefale, at man vælger at så græstæppet, når man skal anlægge en ny stadionbane. Hvis det ikke er en mulighed, så vil jeg anbefale, at man får lavet rullegræs på bestilling, hvor rullegræsset dyrkes på en vækstjord, der matcher vækstlagssammensætningen på stadion for at undgå lagdannelse og risiko for dannelse af et hængende vandspejl.  Jeg ved godt, at det ikke altid er muligt at få det man ønsker sig på grund af økonomi og tidsfaktoren, men vores erfaring er, at det er afgørende vigtigt, at vækstjorden er i orden fra starten af.

Hvem vil I gerne sende stafetten videre til og hvad vil I gerne spørge om?

Vi vil gerne sende stafetten videre til Marianne Rosborg på Randers Stadion, svarer John og fortsætter:  Tidligt i februar måned skulle Randers Stadion lægge bane til både en UEFA-kamp og kampe i Superligaen. Vi vil gerne spørge Marianne, hvordan hun forberedte banen til disse tidlige kampe? Hvilke krav blev der stillet og hvordan var holdenes indstilling til brug af banen så tidligt på sæsonen f.eks. i forhold til træning?