Hvad er op og ned på situationen med brug af gummigranulat til kunstgræsbaner?

Stort set samtidig med at tusindvis af fodboldspillere rykkede deres træning og turneringskampe fra landets mange kunstgræsbaner til græsbaner, bragte flere landsdækkende nyhedsstationer nyheden om, at EU havde gennemført et forbud mod anvendelsen af gummigranulat som infill i kunstgræsbaner.

Men inden kommuner, fodboldklubber, baneansvarlige m.fl. får nervøse ”gummiben” over forslaget, kan vi foreløbig berolige med, at mediernes udlægning ikke er helt korrekt.

Fakta er, at EU kommissionen på et aprilmøde i REACH Komiteen (EU’s grundlæggende kemikalielovgivning) fik godkendt et forslag til gennemførelse af en retsakt, der skal forhindre eller minimere bevidst spredning af mikroplast, herunder gummigranulat til kunstgræsbaner.

Det betyder, at forslaget så skal til behandling i henholdsvis EU Rådet og EU Parlamentet før en eventuel vedtagelse af forslaget kan finde sted. I den forbindelse er det helt normal praksis, at der afsættes en granskningsperiode på 3 måneder, hvor man ved hjælp af hvidbøger, høringer m.v. forsøger at belyse konsekvenserne af forslaget.

Normalt plejer både rådet og parlamentet at følge kommissionens forslag, men i denne sag er – og har der været så meget politisk og mediemæssigt opmærksomhed, at forslaget formentlig bliver drøftet og diskuteret i parlamentet.

Det kan skyldes, at kommissionens forslag, set i forhold til gummigranulat i kunstgræsbaner, alene hviler på estimater fra 2015 – og ikke reel dataindsamling i form af konkrete målinger og analyser omkring svind af infill fra kunstgræsbaner.

Ny data viser mindre svind af infill
Men der findes faktisk reel dataindsamling fra kunstgræsanlæg, hvor der etableret afværgeforanstaltninger, som viser, at spredningen af mikroplast fra kunstgræs kan begrænses væsentligt – og slet ikke i de mængder, som estimaterne fra 2015 angiver.

Herhjemme kender de fleste ”Silkeborgbanen”, hvor foreløbige resultater viser, at der udledes langt mindre end antaget i 2015 (se referat fra ERFA-møde kunstgræs i dette nyhedsbrev) og der ikke er mikroplast i drænvandet og ingen forurening, der overskrider grænseværdier for udledning til ferskvandsmiljøer. I Spanien, Norge og Kalmar i Sverige har man ligeledes opnået bemærkelsesværdige resultater i forhold til etablering af afværgeforanstaltninger og begrænset spredning af mikroplast fra banerne.

På et mere oplyst grundlag
Man kan så håbe på, at disse reelle dataindsamlinger kommer til at indgå som emner i Rådet- og Parlamentets granskningsperiode, så kommissionens forslag kan behandles på et endnu bedre – og mere oplyst grundlag end det materiale, der lå til grund for EU kommissionens forslag.

Så et kort sagt, så har EU ikke vedtaget noget forbud mod anvendelsen af gummigranulat som infill til kunstgræsbaner. Hvis det sker, vil markedsføring og salg af gummigranulat som infill være forbudt fra udgangen til 2031. Til den tid kan branchen muligvis have udviklet kunstgræsprodukter, der ikke kræver infill, men har samme egenskaber, som de bedste kunstgræsbaner har det i dag.

Jesper Lyngsøe Christensen
Bestyrelsesmedlem i GAD