Den lange, tørre og varme sommer i 2018 satte sine tydelige spor på landets fodboldbaner. Enårigt rapgræs døde allerede midt i juni, men hvad der kom bag på os alle var, at kombinationen af tørke og meget varme fik rødsvinglen til at dø. Da Danmark sidste år vågnede efter sommerferien, blev frøfirmaerne rendt over ende. Der blev købt frø og eftersået som aldrig før på landets boldbaner, men hjalp det? Min vurdering er ja og forventeligt også med en langtidseffekt.        

 Af Asbjørn Nyholt, hortonom og græskonsulent

Årets sommer har været langt mere frodig end sidste år, men også i år med tørre perioder. Først på sæsonen var skaderne fra sidste år langt fra indhentet, men efter den seneste fugtige periode er græsbestanden kommet med de allerfleste steder. Tidligere forsøg har vist, at den fulde effekt af en eftersåning først ses flere år efter, når planterne er veletablerede og har fået fylde.

Hvad med ukrudt?

Så snart græstæppet brydes og jorden ligger bar spirer ukrudtet hurtigt frem. Billedet er fra en bane, hvor man havde striglet flere gange over denne sommer og efterfølgende klippet med rotorklipper. Det havde givet en opret og tæt græsbestand, med mange tætstående græsplanter. Bladene på mælkebøtten var blevet klippet korte, så bladene ikke som sædvanligt skyggede græsset væk inde tæt om mælkebøtteplanten. Græsset stod tæt helt ind til mælkebøttens pælerod. Det gav et flot visuelt udtryk, da mælkebøtterne ikke længere var så synlige, men det må forventeligt også have en effekt i den kommende vinter. Mælkebøtter ’smider’ bladene om vinteren. Når den flade roset forsvinder, giver det bar jord, og dermed en ny indfaldsvej for spirende ukrudt. Det burde alt andet lige give færre nye ukrudtsplanter. For 15 år siden var det meget moderne at strigle, hvor meget mon I strigler banerne derude i 2019?