Måske har du fulgt de 4 programmer ”Giv os naturen tilbage”, som har været sendt på DR1.  Her har Frank Erichsen også kendt fra DR som “Bonderøven” været med til at inspirere og motivere Hjørring kommune, erhvervslivet og borgerne i Hjørring til at dyrke flere vilde blomster til gavn for insektlivet. Hjørring Kommunes Park og Vej deltog også i udsendelserne. Hvilke erfaringer har de høstet med projektet indtil nu og hvad tænker de om flere vilde blomster i kommunen, nu når kameraerne er slukkede?

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD.

Foto: Kællingetand og rødkløver i blomst ved siden af ”Kløverstien”. Foto Laus Gro-Nielsen, Biolog, Hjørring Kommune

Hjørring Kommune kalder sig selv for naturkommune. Naturen udgør en værdifuld ressource for kommunen i forhold til det gode liv, turister og bosætning. Kommunen har derfor lavet en naturpolitik med 4 visioner, 14 målsætninger og 43 handlinger som borgerne, virksomhederne og foreninger skal være med til at gøre til virkelighed. Alle skal være med til at løfte for at skabe mere vild natur i Hjørring Kommune. Hvordan bidrager Park og Vej til at løfte kommunens naturpolitik? Det har jeg spurgt Skov-og landskabsingeniør Lars Vandkjær om.

Hvilke projekter har I sat i gang i Park og Vej?

Park og Vej er med på mange forskellige områder. Vi har bl.a. omlagt rundkørsler i Hjørring By. Før havde vi kortklippet græs i rundkørslerne. Græsset blev skrællet af og så såede vi en ny blomsterfrøblanding, som vi har fået udviklet. Blandingen indeholder naturligt hjemmehørende arter af vilde blomster som røllike, kællingetand, liden klokke, blåhat mm.

Vores vejrabatter har også været i spil. Her vokser bl.a. engelsk græs, som vi har prøvet at skåne ved vores klipninger. Det indebærer at klippeføreren skal hæve klipperen, når han kommer til en strækning med engelsk græs og andre blomstrende urter.

Inde i et par villakvarterer har vi prøvet at omlægge fortovsrabatter og så vilde blomster med bl.a. blodkløver. Kløverne blev meget høje og frodige og mens de blomstrede, så de virkeligt flotte ud og der var mange insekter omkring dem.

Er idrætsanlæg inddraget i projektet?

Vi har nogle baner, som er taget ud af drift og de bliver nu brugt til hundemark og aktiviteter for borgerforeninger, men som sådan har vi ikke idrætsanlæg, som har indgået i naturprojekterne. Borgerforeningerne har taget ideen til sig og udviklet fodboldbanerne til naturlignende områder med stier og beplantninger.

Hvad har I lært indtil videre?

Min erfaring er, at de vilde blomster skal hjælpes på vej. Man er nødt til at skabe nogle vækstforhold, hvor de vilde urter har mulighed for at klare sig. Det hjælper ikke at smide frøene i en eksisterende græsplæne, man er nødt til at fjerne græstørven og etablere et såbed gerne med næringsfattig sandjord. Og så skal man regne med, at der er lidt arbejde med at holde de grove ukrudtsarter som skræpper og brændenælder nede.

Vi kan også se, at vi får andre arbejdsgange. Som eksempel kan jeg give klipning af vejrabatter. Når vi undlader at klippe strækninger med engelsk græs, så skal vi ud med buskrydderen senere på sæsonen og klippe de høje vækster, der vil vokse frem. Vi klipper områderne ned i 30 cm højde for at bibeholde vejsikkerheden. Det er f. eks i vejheller og sidearealer.

Det hele er jo nyt for os og for at det kommer til at fungere godt, skal vi have de nye arbejdsgange indarbejdet i den daglige drift. Det er også afgørende, at vi får lavet et kortmateriale, hvor vi har synliggjort de områder, hvor vi skal tage hensyn til de vilde urter, ellers bliver det uoverskueligt og alt for vanskeligt at drifte. Vi er i dialog med vores biologer om at udpege de gode planter og lokaliteter og har afholdt små minikurser for vores medarbejdere.

Hvilke reaktioner har I fået på projektet?

Borgerne vil gerne have blomsterenge med pangfarver, men de vilde hjemmehørende blomsterarter giver ikke det samme udtryk som mere forædlede blomster. Vi har derfor taget en del diskussioner med villaejere, der ikke har været begejstrede for områderne, når blomstringen var ovre og planterne stod og hang lidt. Det har da været en prøvelse og det var blot en lille del, der blev vist på fjernsyn. Efter programmerne har været vist på DR1, synes jeg dog, det har hjulpet på kritikken.  

Jeg tror, mange glemmer, at blomsterne udover at give mad til bier og insekter også er leve- og ynglested for dyrenes æg og larver. Det er derfor vigtigt, at man har arealer, som ikke bliver slået hvert år så nye generationer af insekter overlever.

Kritikken har også gået på, at etablering af vildeng bare er en spareøvelse fra kommunens side af, men det kræver faktisk lidt pleje, at få de vilde blomster til at lykkedes. Det er ikke bare noget, der kommer af sig selv. Det er nødvendigt at håndluge de grove ukrudtsarter væk, for at de ikke tager overhånd og kvæler de små vilde blomster.

Vores naturfolk i kommunen snakker om, at det handler om at ændre borgernes mindset. Borgerne skal vænne sig til, at alt ikke bliver klippet mere og at vi lader hjørner stå og blive mere vilde.

Har I lavet plejeplaner til de enkelte områder?

Nej det har vi ikke. Vi ved ikke hvilken metode, der passer hvor endnu. Så her i starten har vi forsøgt med flere forskellige metoder. Der er mange spørgsmål til processen. Det er ikke bare at lade blomsterne stå og blomstre. Vi skal vide noget mere om, hvor lang pause de vilde urter skal have, for at insekterne kan nå at lægge æg og larverne kan nå at udvikle sig, inden vi klipper de visne planter. Der er mange sammenhænge i planternes og insekternes levevis, vi mangler at få styr på.

Der, hvor jeg synes, det er lykkes bedst, er, når vi tager tørv med vilde urter ind. Faktisk lidt ligesom med rullegræs. Vi har afprøvet metoden på et gammelt stykke landbrugsjord. Her afrømmede vi mulden og flyttede 20 x 20 cm tørvestykker ind fra naturarealer i nærheden. Det gode ved denne metode er, at de vilde urter er etablerede og bliver i den næringsfattige jord, som er så vigtig, for at urterne kan trives.

Hvilke råd vil du give til andre kommuner, der vil følge Hjørrings eksempel?

Jeg synes bare, man skal kaste sig ud i det.  Der er jo ingen facitliste og charmen ved det er vel også, at lade naturen være en medspiller.