Stafetten er denne gang kommet til Viborg Stadion. Her møder jeg Torben Rasmussen, der er anlæggets groundsman. I 2021 blev Viborg Stadion omlagt til en hybridbane. Toppen af den gamle græsbane blev fjernet og der blev udlagt et langt mere sandet vækstlag, der skulle være med til at sikre en spilbare bane i de våde ydersæsoner. Da græsset var etableret blev der syet hybridfibre ned i vækstlaget. I Stafetten denne gang kan du høre hvilke erfaringer Torben har fået med pleje af hybridbanen.

Af Karin Normann, Sekretariatet

Foto: Groundsman Torben Rasmussen har arbejdet på Viborg Stadion i 11 år. Her ses han foran den snedækkede hybridbane. Banen holder juleferie og ligger godt gemt under 3-4 cm sne. Dannebrogsflagene i banen er blevet brugt til at ”skyde” lyset på banen ind.

Hvordan er det at drifte en hybridbane sammenlignet med en græsbane?

Jeg synes, det er nogenlunde det samme som en græsbane. Dog er der visse arbejdsopgaver, jeg skal modificere lidt. Jeg skal stadig lufte banen for at få ilt ned til græssets rødder og holde vækstlaget porøst, men jeg prikker ikke længere ned end til 15 cm dybde og altid uden bræk på maskinen for ikke at komme til at flytte på og ødelægge fibrene. Fibrene er jo blot syet 18 cm ned i sandet og det er kun rodvæksten der stabiliserer fibre og sand, så jeg skal være mere forsigtig med at arbejde nede i vækstlaget.  

På en hybridbane er det afgørende at hybridstråene holdes oprejst hele tiden. Hvis stråene først er bøjet ned, vil det være svært at få dem op igen. For at undgå det, bruger jeg en strigle. Min vurdering er, at jeg skal strigle hver 14. dag for at holde hybridfibrene oprejste.

Striglen har også en anden vigtig funktion nemlig at løsne overfladen og bryde det fedtede algelag, som hurtigt dannes på overfladen af vækstlaget. Jeg kører med strigletænderne i ca. -1,5 cm for at få løsnet overfladen. Jeg kører ca. 8-11 km i timen. Så danner strigletænderne små runde bevægelser, og det synes jeg er med til at give en god løsning af den fedtede overflade.   

Hvilke fordele og ulemper er der ved en hybridbane?

Den store fordel ved hybridbanen er, at fibrene stabiliserer overfladen. Der bliver lidt skridmærker, men dem retter vi op med pitchforken. I dag tager det ca. to timer for to mand at rette skaderne op efter en kamp. På den gamle græsbane tog det typisk fire timer for to mand, så der en del vundet her i mandetimer. Jeg synes heller ikke, at skaderne når at blive så dybe her på hybridbanen.

Man skal dog huske, at ingenting vokser ind i himlen. Græsset bliver stadig slidt på en hybridbane. En kamp i ydersæsonen kan stadig ødelægge banen, hvis spillerne træner eller løber og varmer op på det samme sted. Så det er stadig vigtigt, at man har en god dialog med trænerne og holder hank i, hvor spillerne varmer op, så sliddet på banen bliver fordelt bedst muligt.

Mere vand og gødning

Når banen først er lavet og hybridgræsset er syet ned i vækstlaget, så kan man ikke bare lave noget om. Derfor er det vigtigt at vækstlaget er opbygget rigtigt fra starten af. Vækstlaget består hovedsagelig af sand. Det dræner langt mere end den gamle græsbane og sandet har sværere ved at holde på vand og næringsstoffer. Det har Torben skulle vænne sig til. 

Jeg synes også vores bane er mere modtagelig for kørespor, så jeg passer mere på med at køre på banen med større maskiner. Jeg kom selv til at lave en lille smule spor ved indgangen, da jeg skulle sprøjtegødske. Jeg fik ikke starten præcist nok og ville bakke tilbage, men det holdt jeg hurtigt op med, da det gav en lille smule kørespor. De to sidste sæsoner har vi kørt en kombination af flydende og granuleret gødning. Fremadrettet vil vi fortrinsvis bruge granuleret gødning og jeg vil bringe det ud med en walk behind gødningsspreder for at undgå unødigt tryk på vækstlaget. 

Det var der ingen, der havde fortalt os

Lars Christiansen, stadioninspektør og Torbens chef, kommer nu til og sætter sig ved bordet til en snak. Ja siger Lars. Det kostede i omegnen af 5,5 mio. kr. at lægge om fra græs til hybridbane. Man skal dog ikke tro, at man er home safe, når man så har anlagt en hybridbane. Banen kræver en del pleje. Her tænker jeg særligt på en topskæring i sommerpausen for at få fjernet det fedtede algelag, der bliver dannet på overfladen af vækstlaget. Det er derfor afgørende vigtigt, at der følger penge med til driften af hybridbanen efterfølgende. Udgiften til en topskæring inkl. udgift til sand, vanding, gødning og frø løber hurtigt op. Det var den ingen, der fortalte os, at vi skulle sætte penge af til, da vi lagde den gamle bane om.

Torben hvis du skulle vælge mellem en græsbane og en hybridbane i dag, hvad ville du så vælge?

Torben drejer hovedet kigger ud ad vinduet og er stille et øjeblik, så siger han ”Så ville jeg vælge hybridbanen. Den holder bedre og så er den nemmere at få til at se pænere ud igennem hele sæsonen”.

Tak for nu til Stafetten

Igennem to og et halvt år har stafetten været rundt i landet. Denne udgave bliver den sidste af slagsen.  Så vil redaktionsgruppen bag nyhedsbrevet tage initiativ til et nyt tiltag. Tak til alle der bidrog og deltog i Stafetten.