Biodiversitet er i den grad kommet på dagsordenen rundt omkring i kommunerne efter Hjørring Kommune sidste år søsatte projektet Naturkommunen blomster vildt. Der omlægges kommunale arealer til mere vild natur som aldrig før. De nye ”vilde arealer” har typisk et helt andet udtryk, end vi har været vandt til. Det er ikke altid borgerne kan se den store gevinst i det. Hvordan ruster man driftsfolkene til at kunne kommunikere med borgerne om biodiversitet? Det har jeg spurgt biolog Laus Gro-Nielsen fra Hjørring Kommune om.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Foto: Læge Oksetunge er en eftertragtet plante for humlebier og natsværmere. Foto Karin Normann.

Hvordan har borgerne i Hjørring Kommune taget imod jeres naturprojekter?

Vi har fået mange forskellige reaktioner. For os to tovholdere i Team Natur har vi stort set kun fået positive responser. Det har ikke været helt det samme for medarbejderne i Park og Vej, som udfører projekterne. Der har reaktionerne nok været halvt positive og halvt negative. Hvis vi havde lavet en tilfældig rundspørge ude på gaden, så tror jeg, at 70-80 % af de adspurgte nok ville have givet udtryk for, at de synes områderne så rodede ud, at de var bekymrede for spredning af ukrudt til de almindelige haver og at de ikke forstod, hvorfor vi skulle gøre det.

Hvordan har I rustet driften til at kunne stå i opgaven?

Vi lavede nogle små minikurser om vilde blomster for vores medarbejderne i driften. Vi tog dem med ud på nogle arealer og lærte dem om de vilde blomsterarter. Så på den måde har vi prøvet at ruste medarbejderne med viden.

For at medarbejderne har bedre mulighed for at genkende de forskellige blomsterarter, de møder, laminerede vi billeder af blomsterne, som de kunne have med traktoren. På den måde kunne medarbejderne være med til at holde øje med attraktive arealer, hvor der naturligt var vilde blomsterarter.

Vi har også været meget opmærksomme på at informere medarbejderne om, at de har fuld opbakning til deres arbejde fra det kommunale system. Medarbejdere vidste, hvem de kunne sende borgerne videre til for at få svar på et spørgsmål eller afløb for en frustration. 

Hvilke andre tiltag har hjulpet jer godt på vej?

Jeg vil nævne 3 ting, som man skal tænke ind: Den mentale forandring, design og kommunikation.

1 – Den mentale forandring

DR lavede et række tv-programmer. Programmerne blev set af en halv million mennesker, så vi nåede ud til rigtig mange mennesker og mange andre end dem, vi ellers ville nå ud til. Tv – programmerne har flyttet meget og har været med til at give en større forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør og at det ikke bare er for vores egne skyld. Programmerne har været så populære, at DR-radio allerede er gået i gang med optagelserne til sæson 2. Denne gang har de også allieret sig med miljøminister Lea Wermelin, der prøver at få alle styrelser og alle danske kommuner med. 

2 – Design

Den anden ting er designet. Her er det vigtigt, at borgerne kan se, at det er planlagt vildt. Det kan man for eksempel gøre ved at klippe en kant, som sætter en ramme om det vilde areal, og ved at klippe arealet helt ned til efteråret, så det ligner en almindelig græsplæne indtil næste sommer. Sidstnævnte efterligner den måde, som urokser og andre græssere har bidt vegetationen ned i løbet af vinteren, og som de lave blomsterplanter har tilpasset sig til igennem tusinder af år.

3 – Kommunikation

Den tredje ting er kommunikation til borgerne. Her er det godt at gøre brug af skilte og informere om hvorfor I gør, som I gør, hvilke planter findes der på arealet og hvad er de gode til. Så vil jeg også anbefale at man gør brug af de lokale medier. Få dem til at skrive historier til borgerne i de lokale aviser. På den måde kan man få en masse information ud til kommunens borgere.

Da vi selv gik i gang sidste år, havde vi kun en måned til at få projektet op at stå og vores kommunikationsstrategi kunne helt klart have været bedre. Men vi hoppede bare ud i det. Det, vi kan se i dag, er, at det havde været godt, hvis vi havde fået vores facebookgrupper op at stå hurtigere og fået kontakter til nogle ildsjæle, som kunne poste billeder og svare på spørgsmål fra borgerne. Brug af ildsjæle, som har en brændende interesse for projektet, har været et vigtigt redskab for os.

Hvilke arealer er gode at udvælge i byerne for at få succes hos borgerne?

De næringsfattige græsarealer er et godt sted at starte. Her kan der naturligt være vilde blomster, som allerede har etableret sig i bunden af græstæppet. Det er typisk rosetdannende arter, der har kunnet undvige græsklipperen. Hvis man lader være med at klippe disse arealer i 1-1,5 måneder, så vil planterne sætte blomster. En anden god indgangsvinkel er at bygge videre på allerede eksisterende gode levesteder. Hvis man f.eks. har et stengærde, en sø eller nogle udgåede træer. Naturlige levesteder er godt at bevare og bygge videre på.