Manges øjne er forblændet af fordelene ved hybridgræs på stadion og træningsbaner. MEN – vi har meget at lære endnu. Det gælder både behovet for nøjagtighed ved anlæg og den efterfølgende nødvendige pleje. På billedet ses to år gammel træningsbane anlagt med hybridgræs som tæppeløsning, hvor sandet i toppen var børstet ned på stedet og græsset sået op. Ved forårets renovering fremstod banen så tilpas ujævn, at overfladen ikke kan renses ensartet op med topskæring. Billedet afslører også, at plaststråene ikke har været tilstrækkeligt striglet op, da banen blev anlagt. 

Af Asbjørn Nyholt, hortonom og græskonsulent

En længere spillesæson, højere spillekvalitet, større robusthed med flere brugstimer lyder mange af plusordene, når talen falder på hybridbaner. Når projekterne skal i gang, fortoner kravene til banes opbygning og efterfølgende pleje sig let i forhippetheden efter at få den hybridbane NU! Det munder let ud i færdige baner, behæftet med for mange kompromisser. Her vil jeg fremhæve et par eksempler, som du kan læse ud af billedet:

Rettidig pleje

Da den to år gamle bane mødte det våde efterår 2019, var overfladen så lukket/glittet af ophobning af organisk materiale, at vandinfiltrationen ned i vækstlaget domineret af grovsand var stort set nul. Samtidig var spillefladen så fedtet og glat, at spillerne fik problemer. Alt afklip blev samles op i bokse og banen blev som sådan passet som forventeligt, men de havde udeladt den årlige oprydning af overfladen med en topskæring.

Når I står ved sommerrenoveringen sidst i maj, skal I kunne tænke et helt år frem. Vil overfladen kunne holde til den næste efterår og tidlige forår? Er du, det mindste i tvivl, er det nu banen skal renses op.

Ultimativ planhed

På billedet kan du se de mørkegrønne områder, hvor hybriden var renset op og plaststråene står tilbage. Det vil sige på toppene af denne bane. I områder med en mere lysegrøn farve står græsset tilbage, det vil sige nede i en lavning. Her vil det organiske materiale i toppen af vækstlaget, ikke være renset af.

Der skal ikke megen ujævnhed til, før tophøvlen når til bagbeklædningen på hybridgræsset. Hvis man fjerner mere materiale, skræller man også hybriden af. På denne bane efterlod man måske ¾ af arealet, som ikke kunne renses tilstrækkeligt op. Hvis banen havde været anlagt som en syet hybridløsning, vil man blot kunne have skåret 4 mm mere af toppen og overfladen havde stået ren.

Plast og græs

På billedet ses også store områder med næsten bar jord eller hvor græsset står skalperet tæt, men uden at vi kan se de mørkegrønne plaststrå. Det vil sige, at hybridens plaststrå ikke havde været striglet tilstrækkeligt op gennem sandet (infill), dengang banen blev anlagt. Plaststråene ligger stadig begravet ned i sandet.

De efterstræbte egenskaber ved en hybridbane, hvor netop samspillet mellem græsset og plaststråene giver de ønskede spilleegenskaber, havde aldrig været forløst. Forhippetheden efter hurtigt at komme i mål med anlægsarbejdet, kan på den lange bane vise sig både at blive et skuffende og dyrt bekendtskab. Vi har alle meget at lære endnu.