Målmandstræner hos AGF Nikolai Pold går forrets i arbejdet med at bygge bro mellem to fag – mellem en superligaklub og driften af banerne. Nikolai Pold har bevidst trådt over stregen ind til vores grønne verden. Han tager ansvar og viser vej. Nikolai er af natur en ’terrier,’ der vil have tingene til at ske og har et skarpt øje for, at en fælles indsats giver det bedste grundlag for sporten at udvikle sig på. AGF har nu lavet et baneudvalg, hvor Nikolai er formand. Her gælder det både om de store linjer med at skaffe bevillinger til pleje af banerne, til den daglige udpegning af hvor banen bedst tåler slid i dag, til en hurtig løsning af et målfelt med greb. Et godt eksempel på hvordan en ildsjæl formår at bygge bro mellem to kulturer. 

Af Asbjørn Nyholt, hortonom og græskonsulent

De groundsmen, der passer stadions og træningsbaner i superligaen og 1. division var samlet i Aarhus hos AGF midt i august. Det faglige tema var hybridbaner, hvor erfaringer om anlæg og vedligehold blev delt og ikke mindst forskellen mellem tæppeløsninger og de syede løsninger var i fokus. Spændende nok, men det som løftede dagen, var organiseringen og samarbejdet hos AGF om pleje af stadion og træningsbaner. AGF 1880 ejer træningsanlægget og AGF A/S har forpagtet hele stadionkomplekset. Det vil sige, at de også selv har ansvaret for al drift. AGF har ansat egen groundsman Kasper Poulsen. Kasper er oprindeligt uddannet greenkeeper.

Det svære sprog

Målmandstræner Nikolai Pold har gennem sin karriere fået interesse for græsset og banens kvalitet, for ikke mindst som målmandstræner har han modtaget mange hug for altid at ødelægge græsset i målet. Som formand for baneudvalget bærer Nikolai Pold visioner for samarbejde, træneruddannelse og økonomi ind i klubben. Han taler det sprog og kender de argumenter, der tæller på direktionsgangen i en dedikeret superligaklub. Her hersker der en faglighed og et sprogbrug, som er langt fra vores snak i den grønne verden om porøsitet i vækstlaget, kg N pr. ha eller valg af topdressing.   

Vision

Jeg har ikke tidligere set, at sporten på dette niveau har defineret en vision for, hvordan klubben agerer på banerne, men det har AGF. Nikolai Pold fortæller: ’Vi vil udvikle en banekultur, hvor trænere, ledere og spillere tager ansvar for at sikre bedst mulige baner i længst mulig tid for flest mulige hold i AGF Fodbold. ’

Visionen har været fulgt op af et kursus, hvor trænere oplæres i at læse banen. ”Hvis vi havde intensiv træning lige her i går, skal vi flytte os til et andet sted helst på fløjen i dag. Alle instrueres i at lægge opsparket tøv på plads igen og endda med græsset opad. Hælespor osv., som skal løftes på plads med greb, overlader vi til Kasper vores groundsman.” forklarer Nikolai Pold.  

Det var bemærkelsesværdigt, at målfeltet nærmest klubhuset ikke var slidt igennem på træningsbanen på Fredensvang. Med andre ord indsatsen bærer frugt.

Giver selv en hånd med

Som en sand ildsjæl er det svært for Nicolai Pold ikke også selv at give en hånd med. Hans store kærlighed er faldet på at gå bag den lille Procore fra Toro. I Danmark holder de fleste groundsmen sig fra de håndholde redskaber af hensyn til rationaliteten, men det var bemærkelsesværdigt at høre, at en overkørsel af en træningsbane blot tog 4 timer og af stadionbanen ca. 5 timer. Med en traktormonteret model taget det næsten en hel arbejdsdag. ”Fornemmelsen under fødderne efter en behandling er fantastisk. Jeg elsker hvad den maskine gør for os,” siger Nikolai Pold.  

Eksempel til efterfølgelse

I mit virke har jeg ofte mødt frustrere grønne fagpersoner, som med større eller måske typisk med mindre held har forsøgt at få klubbens ledelse i tale. Hvis mødet kom for sent, blev ’trykket’ for højt og samtalen fik mere karakter af en konfrontation end et ligeværdigt samarbejde. Eksemplet fra Aarhus er derfor befriende og et eksempel til efterlevelse, men tydeliggør samtidigt, hvor svært det er at arbejde på tværs af to fagkulturer.