I nyhedsbrevet før sommerferien var jeg på Skagen Stadion med stafetten. Denne gang tager jeg turen sydover til det østjyske, hvor jeg besøger Aleksander Caspersen på Vejle Stadion. Aleksander er oprindelig uddannet greenkeeper, men tog sidste år springer over til groundsmanfaget. Hvordan har det skifte været og hvordan er det at arbejde i en professionel fodboldklub?

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Hvordan er det at være i en professionel fodboldklub?

Jeg synes, der er et større pres her på stadion sammenlignet med arbejdet som greenkeeper på en golfbane. På golfbanen kunne vi lukke eller afspærre de dele af banen, der var slidte og sårbare og trængte til ekstra hvile. I vinterhalvåret kunne vi lukke greens og spille til vintergreens. Her på stadion har jeg ikke de handlemuligheder. Jeg kan ikke flytte banen. Den skal præstere hver gang over hele arealet også i den skyggede side i ydersæsonen!

Stort pres ude fra

En anden ting der er meget anderledes end på golfbanen er det store pres, der er ude fra. Hvis der er 1000 medlemmer i en golfklub, der har en mening om banen og mit arbejde, ja, så er der 11 gange så mange meninger her på stadion og dertil kommer alle dem, der ser banen på tv. Der er en langt større eksponering af mit arbejde her på stadion end på golfbanen. Mine kollegaer siger til mig, at jeg ikke skal læse, hvad medierne skriver om banen, men det er jo svært at undgå, da det popper op alle vegne. Det var da svært i februar og marts måned i år, hvor banen ikke havde meget græs. Nu har græsset fået tid og ro. Når det fungerer, så er det da superfedt at se sit produkt stå skarpt på TV.

Hvad har du lært det sidste års tid?

Jeg skal tænke græs på en helt anden måde end jeg har været vant til. På golfbanen er vi ikke interesseret i at få en meget frodig vækst på greens og holder nok gødningsniveauet på et minimum. På stadion, hvor der er rajgræs, og banen skal præstere hele tiden, der skal vi have god vækst. Det betyder, at jeg skal have et langt højere fokus på gødning. Gødning er et vigtigt redskab til at give mere slidstyrke til græsset. Det har jeg virkelig lært det sidste års tid.

Brugen af eftersåning er også anderledes. Hvis man er god på golfbanen, så eftersår man 2 gange om året. Her på stadion eftersår man måske 8 gange om året for at sikre, at man har en frøbank liggende i jorden. En frøbank er livsnødvendig på stadion, da nye planter hele tiden skal være på vej op for hurtigt at kunne lukke opspark og slidmærker fra spillerne. Jeg har lært, at jeg skal pleje stadionbanen som en ny bane. En ny bane kræver ekstra pleje.

Hvordan er kommunikationen mellem groundsman, træner og leder i klubben?

Her hos os er kommunikationen langt mere direkte end i en golfklub, da der ikke er så mange led. Jeg har selv den direkte kontakt med trænerteamet. Jeg snakker med trænerne om, hvor de gerne vil spille og hvor meget vand, de vil have på banen.

Hvis det handler om penge, så er det den tekniske direktør, jeg skal gå til. Kommunikation er også meget direkte her og jeg får hurtig et svar ofte fra dag til dag. Det er en let kommunikation. Den lette kommunikation bygger naturligvis på, at man har forståelse for hinandens arbejde.

Og hvad med fremtiden?

Lige nu er vi inde i en spændende proces. Jeg er blevet fastansat på fuld tid af klubben. Jeg kan nu koncentrere mig 100 % om at passe banerne. I starten var jeg selvstændig og klubben hyrede mig 70 timer om måneden til at passe stadionbanen og 3 baner i VB-parken.  

Her på stadionbanen har jeg udfordringer med et gammelt lag af rullegræsjord, der ligger nede i ca. 12 cm dybde. Det skal jeg arbejde med at få fjernet de næste 3-4 år ved at tophøvle banen 3-4 cm hvert år.  Tophøvling vil også have en positiv effekt på, hvor god virkning vi har af banevarmen. Varmeslangerne ligger lige nu ca. 15 cm dybere end da banen blev anlagt. Det er meget uøkonomisk. Det blev særligt tydeligt i februar måned i år. Der havde vi svært ved at holde de øverste 2-3 cm af toplaget frostfrit og vi var nødt til at skrue højere op for varmen for at holde toppen frostfri.  

Jeg glæder mig også til at arbejde mere med vækstlys. I det tidlige forår i år, hvor banen var meget udfordret, lejede vi 3 lysræk. Det var en stor hjælp til at få banen på fode igen. Vi kunne virkelig se, hvor stor en forskel lyset gjorde for græsvæksten. Nu er lysrækkene blevet vores egne og jeg håber på sigt, at vi kan få råd til to lysræk mere. Så kan jeg dække banen ved tre overkørsler. Når vi når til slutningen af september måned, så er det slut med lys på den skyggede langside her på Vejle Stadion, og så har vi stadig ca. 2 måneder med spil og slid på græsset. Det betyder alt, at jeg kan få tilført ekstra lys.

Så håber jeg da også, at vi gør det så godt, at vi på sigt kan få råd til at ansætte endnu en mand. Måske det kunne blive en elev.

Hvem vil du sende stafetten videre til og hvad vil du gerne spørge om?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Henrik Bramsen i Kolding Kommune. Kolding Kommune fik en ny hybridbane på stadion sidste år. Hvordan går det med den nye bane? Hvordan er det at drifte en hybridbane i Kolding Kommune?