GAD´s ERFA-gruppe kunstgræs holdt møde i Silkeborg den 28. marts 2023. På billedet er gruppen nået til Silkeborgbanen, som ligger ved siden af JYSK park. Silkeborgbanen er et samarbejde mellem DBU og Silkeborg Kommune. I en toårig periode undersøges, hvordan granulatværn i form af bander og sluser til spillere og driftens materiel kan være med til at minimere spredning af SBR gummigranulat fra banen. Det er et vigtigt input i debatten om spredning af mikroplast til det omgivende miljø.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Lovgivning – hvor står vi i dag?
Carsten Sigvert, Markeds-og projektchef, WSP Danmark  

Den 1. marts skulle EU-Kommissionens forslag om et forbud mod bevidst spredning af mikroplast (herunder polymerisk infill til kunstgræsbaner) have været til afstemning i REACH Komiteen (EU’s grundlæggende kemikalielovgivning). Afstemningen blev dog udsat til sidst i april måned. Danmark, Italien, Polen og Grækenland var imod et forbud. Fire lande fastholdt forbuddet og en lang række andre lande ville have en forlængelse inden de ville stemme om lovforslaget.

EU- Kommissionen har i deres argumentation for forbuddet estimeret, at der forsvinder 500 kg infill/bane/år. Dette er dog et estimat og der ligger ikke nogen form for reel dataindsamling bag dette estimat. En række nyere studier fra bl.a. Spanien, Sverige, Norge og Danmark (Silkeborgbanen) viser, at der fra baner med simple afværgeforanstaltninger forsvinder langt under 50 kg infill/bane om året.

Flere af EU-medlemslandene foreslår restriktioner i stedet for forbud. Det gælder også den danske regering, som har en mere helhedsorienteret vinkel på problematikken – kunstgræsbaner har stor betydning for det danske idræts- og kulturliv og i sidste ende for folkesundheden og lovforslaget vil have betydning for den nuværende praksis for genanvendelse af dæk, hvilket i sidste ende kan have en effekt på klimaet og CO² udledningen i Danmark.

Den danske regering ønsker, at der i stedet for et forbud mod brug af mikroplast som fyldmateriale til kunstgræsbaner indføres krav om, at der på nuværende og fremtidige baner etableres passende foranstaltninger, som reducerer udslip af mikroplast til miljøet. Det er meget positivt.

Med udsættelsen af afstemningen efterlader det branchen i et limbo, hvor vi ikke ved, hvad der kommer til at ske.

EU har nu fokus på, hvad der sker på Silkeborgbanen. Hvis et forbud skal undgås, skal nogle af de store medlemslande ændre holdning. Fornemmelsen er, at der er et skred i landenes holdning til et eventuelt forbud. Hvis et forbud skal undgås vil det nok kræve, at flere af medlemslandene vægter en mere helhedsorienteret værdi af kunstgræsbaner med polymerisk infill a la den danske regering.   

Baggrunden for Silkeborgbanen   
V/ Anders Helledi, Idræts- og Fritidskonsulent, Silkeborg Kommune

Silkeborgbanen er et samarbejde mellem DBU og Silkeborg Kommune. Kommunen har selv fire baner med SBR gummigranulat og to baner med noninfill. Der er flere grunde til at kommunen er gået ind i forsøget med Silkeborgbanen. Kommunen oplevede selv, at debatten om spredning af gummigranulat i medierne øgede borgerne fokus på brugen og spredning af gummigranulat. Kommunen fik bl.a. henvendelser fra borgere, der var bekymrede, når der f.eks. kom nye sække med gummigranulat. De store mængder af gummigranulat, så voldsomt ud i borgernes øjne.

I en dansk sammenhæng er der ingen, der tidligere har set på spredning af SBR gummigranulat fra kunstgræsbaner. Ved at lave en forsøgsbane og lave systematiske målinger, ville forsøget kunne bidrage med data og viden til en mere nuanceret debat – man vil gå fra tro til viden, da det er skrivebordsestimater, der ligger til grund for, hvor meget gummigranulat der spredes fra kunstgræsbaner.

Silkeborgbanen er et toårigt projekt. Banen driftes som andre baner i kommunen. Det undersøges hvordan granulatværn i form af bander monteret nederst på hegn og sluser til spillere og driften kan være med til at minimere spredning af SBR gummigranulat fra banen. På banen er etableret tre forskellige højder af granulatværn i 20, 40 og 60 cm. Nedenfor på billedet ser du det sorte granulatværn i 20 cm højde og i hjørnet nederst på banen er granulatværnet 40 cm højt.

Sluse til driftens materiel
I forsøget undersøges også, om der kan spores uønskede stoffer i drænvandet fra banen. Der er derfor etableret to lukkede systemer/kar i undergrunden, hvor der opsamles drænvand fra banen. Et kar ligger lige under tæppet og det andet kar ligger længere nede under drænlaget.

Foreløbige resultater fra test på Silkeborgbanen
Jacob Ask Hansen, Centerchef for Luft og Sensorteknologi hos Teknologisk Institut fortalte om, hvilke parametre de har målt på i forhold til spredning af gummigranulat. Der måles på følgende parametre

• Udledning af granulat over siderne på banen
• Udledning via spillere
• Udledning via driftens materiel
• Udledning via vand

Hvor udledes der mest granulat fra banen?
Som det ses i figuren nedenfor er det i hjørnerne på banen, at der slipper mest granulat ud. Vi diskuterede, hvor stort et bidrag vendinger med materiel bidrager med kontra hjørnesparks bidrag. Der bliver dog ikke målt separat på driftens bidrag til spredning i hjørner.

Hjælper granulatværn?
Forsøget viser, at højden på granulatværnet har stor betydning for, hvor meget gummigranulat, der spredes fra banen. Der er stor effekt i at gå fra 20 cm til 40 cm granulatværn, og der er også en gevinst ved at gå fra 40 cm til 60 cm granulatværn.

Hvor stort er bidraget fra spillere?
DTU har kørt to kampagner, hvor de har opsamlet granulat fra spillerne. Resultatet viser, at der kommer 3-5 kg infill med ud fra spillerne. Halvdelen sidder uden på tøjet og halvdelen i strømper og sko. Under våde forhold trækker spillerne mere granulat med ud sammenlignet med tørre forhold.

Hvor stort er bidraget fra driftens materiel?
Driftens redskaber bliver på banen for at undgå spredning herfra. Det er dog nødvendigt at tage traktoren ud. Traktoren renses med lufttryk, da granulatet samler sig i hjørner og kanter på traktoren. Målinger viser, at der kommer 250 g infill/år med traktoren ud.

Drænvand
De har ikke set gummigranulat i drænvandet.

Hvordan opnås den bedst mulige grad af genanvendelighed af kunstgræs?
V/ Jens Christian Henneberg, Salgsdirektør Re-match A/S

På fabrikken ved Herning modtager de udtjente kunstgræsbaner. I alt har fabrikken recirkuleret 633 baner hovedsagelig fra Norge. Fabrikken har en kapacitet på 125 baner om året. Det er ikke nok til det behov, der er i dag. Re-match har en fabrik i Holland og inden længe åbner de en i Frankrig. Re-match håber på sigt at have 24 fabrikker i hele verden. Åbning af nye fabrikker er tidskrævende og det er ikke gået helt så hurtigt, som de først drømte om.  

Kunstbaner der sendes til genanvendelse skæres op i baner af 180×80 cm ude på anlæggene. I dag bliver de oprullede baner pakkes i dag ind i plasticposer for at undgå spild. Poserne laves bl.a. af 20 % gamle kunstgræsfibre.

Vurdering af genanvendelighed
Der er fire parametre som vurderes:
Type af infill – materialetype og renhed har stor betydning for genanvendeligheden
Type af sand
Hvor slidt er fibrene – jo mere slidt, jo mindre værdi
Backing – PP genbruges, latex sendes til forbrænding.

Ikke alt er grønt i arbejdsprocessen med at genanvende gamle kunstgræsbaner endnu. Lige nu bliver backing med latex sendt til Aalborg Portland til forbrænding. Der arbejdes på at udnytte restprodukterne på flere tænkelige måder f.eks. græsfibre til akustiklameller for at opnå en endnu højere grad af genanvendelighed.

Omlægning af JYSK park  
Henrik Jørgensen, Groundsman JYSK park

JYSK park blev omlagt i juni måned 2022. Banen fra Unisport var slidt ned. De bøjede fibre gav et for langt boldrul og højt boldopspring i FIFA-testen. Samtidig var der problemer med banevarmen, hvor der var udfald flere steder på banen. Den årlige FIFA-test havde også afsløret, at der var ujævnheder i overfladen, som stammede tilbage fra anlægsfasen. Brugstimer 1700 timer/år.

Mange flere fibre i to lag
Den nye bane er fra GreenFields og af typen MX Ultimate 45 mm og valgt ud fra, at det skulle være det ypperste hybridtæppe på markedet. Henrik kunne ikke huske prisen, men det nye tæppe har været langt dyrere end det foregående tæppe fra Unisport. Der findes blot to andre stadions i Europa med denne tæppetype. Den væsentligste forskel på de to tæpper er måden, hvorpå de er lavet og antallet af fibre. Tæppet fra Unisport er smeltet sammen. Tæppet fra GreenFields er vævet sammen og har tre gange så mange strå (359.100 strå/m2 hvoraf 119.700/m2 er krølfibre i bunden). Henriks erfaring er, at krølfibrene holder langt bedre på TPE infillet svarende til, at der slæbes mellem 2-5 L infill ud fra den nye bane om året. På den gamle var det op til 80 L om året.

Det opsamlede granulat bliver gemt og kørt ud igen senere med saltsprederen.

Langt mindre pleje
Henrik løsner infill med strigle en gang om måneden. Ellers bruger han kost til at rette overfalden af med. På den gamle bane kørte de meget med slæbenet for at rette infillet af. På den nye bane er der ikke behov for slæbning af infill. I dag bruges slæbenettet blot til at fjerne rimfrost. Henriks vurdering er, at der er omkring to tredjedel mindre pleje på den nye bane sammenlignet med den gamle.

Den gamle bane fra Unisport er blevet genanvendt på en bane udenfor JYSK park.

Min egen oplevelse af at gå på banen var, at banen var mindre blød og mindre ”levende” sammenlignet med en bane med SBR gummigranulat. Der var en svagt hvislende lyd fra stråene. Jeg vil ikke sige, at det føles som græs, men fornemmelsen af ”noget kunstigt” synes jeg var langt mindre her på denne bane.