Sidste sommer fik Hjørring Kommune for alvor sat fokus på vild natur og biodiversitet. Miljøministeriet følger op i år med en konkurrence, som handler om at finde de bedste – eller rettere vildeste – ideer til fordel for den vilde natur. Alle arealer og ideer er i spil – både private, privat-kommunalt samspil og projekter båret af kommunerne. Handleplanerne skyder nu op over alt, men hvad med boldbanerne? Rimer natur på idrætsanlæg? Det har jeg talt med Helle Kjørup Nielsen, parkforvalter Lolland Kommune, om. De sidste 10 år har vi koncentreret os om at diskutere driftsøkonomi. Er tiden inde til nu at inddrage et nyt fokus?       

Foto: I randarealer på idrætsanlæg, som ikke kan eller skal bruges til boldbaner, forsøger Lolland Kommune sig med alternativ anvendelse som samtidigt styrker biodiversiteten. “Her er stier og rum klippet i ellers uklippet græs, let at gå til. I disse Corona-tider kan klipningen også give adskilte rum til mindre grupper”, fortæller Helle Kjørup Nielsen, Parkforvalter hos Lolland Kommune. Stien vist på billedet har den lokale skole selv betalt for at få slået i en periode. Arealet er ikke længere klassificeret som idrætsanlæg.

Af Helle Kjørup Nielsen, Lolland Kommune og Asbjørn Nyholt, Nyholt ApS.

Helle Kjørup Nielsen brænder for at bryde normen og vanetænkningen for at skabe plads til mere vild natur. Her i 2021 har Park og Vej i Lolland Kommune fx sluppet 30 ha plænegræs fri, så det ikke længere klippes regelmæssigt. Heri indgår der fire boldbaner, der ikke længere var behov for. Park og Vej i Lolland Kommune har lavet aftale med landmænd, som slår høslæt. ”På denne måde kan vi både begynde på den langsommelige udpining af arealet og samtidigt gøre det økonomisk neutralt”, forklarer Helle Kjørup Nielsen. 

Randarealer

”Vi har også randarealer på idrætsanlæg, som ikke kan eller skal bruges til boldbaner, hvor vi forsøger at lave en plan sammen med de lokale for en alternativ anvendelse. Her er stier og rum klippet i ellers uklippet græs let at gå til. I disse Corona tider kan klipningen også adskille rum til mindre grupper”, fortæller Helle videre. ”Vi har sjældent penge til de større omlægninger, men så er vi i gang.”  

Ruintræer

”Det er en balancegang at servicere brugerne, der gerne vil have læhegn, hvor det er nemt at finde bolden igen og samtidig gøre det godt for naturen. Hvis det skal være godt for naturen, skal hegnene helst stå urørte med brændenælder, masser af tilbageblevne døde grene osv. Indtil videre har ’mennesket’ vundet i vores læhegn, der er blevet ryddet meget op. Vi har for nyligt lavet en aftale med en klub om, at vi lavede et bedre maskinflethegn foran læhegnet mod at de gik med til, at læhegnet så fremover får lov til at stå urørt. Gamle flotte træer bliver ofte fældet, med argumentet om at de er farlige og de skygger. I stedet for at helt at fælde dem, synes vi sagtens, vi kan efterlade træruiner, der står i 4-5 meters højde.  Det løser udfordringen, som vi mennesker har, men vi giver stadig naturen lidt mere plads” forklarer Helle Kjørup Nielsen.

Plantevalg.dk

”Det er noget helt andet, når vi skal anlægge nye læhegn og andre plantninger, så er det lettere at indtænke løsninger, som både sikrer plantningens funktion og samtidigt fremmer biodiversiteten. Det er som altid godt primært at vælge hjemmehørende arter. Når jeg vælger træer og buske til nye beplantninger, har jeg stor glæde af hjemmesiden www.plantevalg.dk som Miljø- og Fødevareministeriet har udviklet. Den vil jeg varmt anbefale” siger Helle Kjørup Nielsen. Hjemmesiden tager udgangspunkt i, hvor i landet man er, hvilken jordbund og vækstvilkår plantningen vil blive udsat for. Med et ekstra klik får man en detaljeret beskrivelse af den enkelte art.

Arealet rundt – et tankeeksperiment

I tankerne gik vi ind på et idrætsanlæg i håbet om at møde vilde ideer. Det første stop var P-pladsen. Hvordan anlægger vi et ankomstareal, som hverken skal brændes, luges eller sprøjtes og samtidigt løfter biodiversiteten? Måske kan græsarmering, som klippes få gange om året, være en løsning?

I tankerne gik vi længere ind på arealet. Der mødte vi en indeklemt vold med store kolonier af tidsler. Disse volde består ofte af overskydende og næringsrig muld fra diverse byggeprojekter, som har fået lov til at tårne sig op på matriklen. Her var det måske en ide at beklæde volden med næringsfattig råjord eller måske med resterne af stenmel fra en grusbane, for at gøre vækstvilkårene mindre frodige. Det vil kræve noget mere tålmodighed, for det vil tage 2-3 år inden volden står grøn, kontra de få måneder det tager, når der er næringsrig muld øverst.

Vi mødte flere mindre hjørner, hvor arealet var for lille til selv de små baner og hvor det var træls for klipperen at komme til. Skal græsset have lov til at vokse her og læhegnet flyde ud alt det, det vil?

Selve spillearealet var vi enige om, at vi naturligvis forsat skal drifte efter alle kunstens regler til glæde for alle idrætsudøverne, men kan vi lægge et nyt lag til i vores måde at tænke drift på? ”Det er vigtigt at huske på, at der kun er ganske få ukrudtsarter, som både tåler den regelmæssige klipning og sliddet på en boldbane. Umiddelbart er det kun mælkebøtte, som kan trives både i klippet og uklippet græs. Det er mange år siden, jeg sidst har hørt klager fra spillerne over mængden af ukrudt. Hvis vi formår at levere plane spilleflader, som ikke smatter op og græsset bliver klippet ofte nok, er fodboldspillerne tilfredse,” mener Asbjørn Nyholt  

Inspiration

”Lad os dele vilde ideer! De sidste 10 år har vi koncentreret os om at diskutere driftsøkonomi og rationalitet (kr./m²). Er tiden inde til at inddrage et nyt fokus? Måske kan vi få natur til at rime på idrætsanlæg om nye 10 år!”  afslutter Asbjørn Nyholt