To test af stadions i Superligaen ca. 1. oktober og igen ca. 15 december 2020 viste, at plantedækket var faldet 20-30 procentpoint i perioden, vandinfiltrationen 50-60 mm/time og skridstyrken 4-5 Nm. Det er en udvikling, som fagligt set er forventelig, men det var interessant at få sat en størrelsesorden på nedslidningen. Overraskende var det, at faldet på de to hybridbaner var stort set det samme, men det afgørende var, at faldet her skete fra en langt bedre udgangsposition.   

Af Asbjørn Nyholt, hortonom og græskonsulent.

Foto : Plantedækket bestemmes med 100-feltsrammme også centralt i begge målfelter ved den årlige LIGA-banetest. På billedet: Jonathan Smith, GeoTurf Ltd. For spillekvaliteten uden for vækstsæsonen, er det afgørende vigtigt, at plantebestanden i målfeltet er oppe på 80-90 % ved indgangen til efterårssæsonen, så målfeltet kan tåle en udtynding på ca. 30 procentpoint.

Når fodboldklubber kvalificerer sig til at spille i den danske Superliga, bliver klubben underlagt et komplekst regelsæt for at kunne opnå licens til at spille i Superligaen i den kommende sæson. Som noget nyt, blev der for spillesæsonen 2020/21 vedtaget tilstandskrav til selve spillefladen på stadionbanerne. Det betyder, at DIVISIONSFORENINGEN lader stadionbanerne teste én gang om året i ugerne omkring 1. oktober.

Danske erfaringer

Denne LIGA-banetest registrer 23 forskellige egenskaber, som gentages i 6 zoner på fastlagte steder rundt på banen. Hver egenskab er gradueret efter skala og tildeles scoren 1 til 5, hvor 5 er bedst og 3 er middel (acceptabelt). Med afsæt i de danske erfaringer, der blev opsamlet gennem Projekt Bedre Baner i årene 2013 til 2016, er der opsat kriterier for at bestå LIGA-banetesten.

Den langsigtede pleje

Formålet med LIGA-banetesten er at understøtte den bevidste langsigtede pleje af stadionbanerne. Hvis der er ’uregelmæssigheder’ ved testen 1. oktober, skal klubben, sammen med den øvrige dokumentation som skal vedlægges licensansøgningen midt i februar, nu også vedlægge en plan for den kommende sommer-renovering. Hensigten er, at banen igen er på toppen, når den testes næste gang omkring 1. oktober. Med andre ord er det, det bevidste langsigtede rul, som er i fokus.

Nedslidningsperioden

LIGA-banetesten ligger bevidst ved indgangen til efterårssæsonen, for at tilskynde til så gode baneforhold som overhovedet muligt inden nedslidningsperioden over efteråret og det tidlige forår. I selve licenssystemet er der indbygget repressalier overfor klubberne, hvis stadion år efter år ikke består de samme parametre. Det har endnu ikke været aktuelt. 

Slid i efteråret

Nu nærmer vi os langsomt humlen ved denne artikel: Kontrol-testen i december 2020. Blandt superliga-klubberne i DIVISIONSFORENINGEN er der et højt fokus på gode baneforhold gennem hele spillesæsonen. Det gælder ikke mindst målfelterne. Derfor blev der udført en mindre test (otte parametre) og kun i de tre zoner angivet i figur 1 midt i december 2020. Det giver nu mulighed for, at vise udviklingen fra ca. 1. oktober og frem til ca. 15. december.

Når vi ser på tallene, skal vi huske, at efterårsmånederne havde været relativt tørre, hvilket naturligvis har stor betydning for det slid fodboldspillet giver. Det skal også nævnes, at tallene dækker over ikke ubetydende variation. Det gælder også i banernes brug og om græsvæksten fx målfelter har været understøttet af vækstlys, ligesom der ikke er udført en statistisk beregning af datasættet.    

Plantedække

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at plantedækket faldt i perioden efter 2½ måneds spil i efteråret stort set uden græsvækst. Plantedækket (målt i %) ved de to målinger er angivet i tabel 1, sammen med ændringen fra 1. oktober til ca. 15. december (angivet i procentpoint). Tallene stammer fra ni stadions, hvoraf de to var hybridbaner og på tre stadions, havde målfeltet været udskiftet med rullegræs mellem de to test. Plantebestanden var faldet 15 procentpoint, hvis vi ser på gennemsnittet af alle tre zoner og alle ni stadions.

Udtyndingen af græsbestanden blev sløret af de tre baner, som havde udskiftet målfeltet med rullegræs. Undlader vi de tre baner, som have udskiftet med rullegræs og fortsat ser på alle tre zoner, var der sket en udtynding på 26 procentpoint. Overraskelsen var, at udtyndingen på hybridbanerne stort set havde den samme størrelsesorden, men husk; faldet skete fra et bedre udgangspunkt og på trods af mindre græs, vil selve hybriden som tillæg være med til at stabilisere spilleegenskaberne.

Ser vi alene på de to målfelter og igen undlader de stadions, hvor der var skiftet med rullegræs, var faldet sket fra 81 til 51 % plantedække svarende til 30 procentpoint. Det overraskende var igen, at plantebestanden faldt stor set lige så meget på de to hybridbaner svarende til 28 procentpoint.

Koncentrerer vi os alene om zonen ved midtercirklen, var graden af nedslidning lavere, men igen den samme (16-17 procentpoint) mellem de to banetyper. Det altafgørende var, at faldet i plantedækket på hybridbanerne skete fra et højere niveau og at plaststråene kommer til i tillæg.          

Det største fald i plantedække (42 procentpoint) blev målt på to stadions, hvor aktiviteten af orm ”hjalp” betydende til med at få udtyndet græsbestanden. Faldet var et gennemsnit af de tre zoner (tal ikke vist).  

Vandinfiltration

Det samlede fald i vandinfiltrationen var 54 mm/time beregnet som gennemsnit af alle tre zoner på alle ni stadions. Det var et fald som igen var på højde med de to hybridbaner isoleret set.

Målfelterne er igen de mest interessante. Ser vi på alle baner og kun på målfelter falder infiltrationen med 61 mm/time. Der er et gennemsnit som dækker over 18 målfelter. Det kritiske var, at halvdelen af målfelterne havde en infiltration på under 10 mm/time og hele syv målfelter havde en infiltration på under 5 mm/time ved testen i december.

Det springende punkt i baneplejen bliver at sikre en høj vandinfiltration i målfeltet og bevare infiltrationen gennem nedslidnings­­perioden. Det formår hybridbanerne takket være deres vækstlag/infill, der har et lavere glødetab samt ler- og silt-indhold. På de to hybridbaner var vandinfiltrationen i eftersommeren høj 258 mm/time og faldt relativt meget (105 mm/time) ned til 153 mm/time, hvilket svarer til et ideelt højt niveau.          

Her i Danmark er vi forsat relativt uerfarne med at pleje hybridbaner. Tallene for vandinfiltration, hvor infiltrationen på midten af banen var steget med 47 mm/time, tyder på, at der kan arbejdes endnu mere med vækstlaget i målfelterne for at bevare vandinfiltrationen og der kan slækkes lidt inde midt på banen.  

Skridstyrke

Den sidst måling, som havde nævneværdigt resultat, var skridstyrken. Skridstyrken påvirkes hovedsageligt af mængden af græs/rodudvikling, vækstlagets sammensætning og hvor fugtigt vækstlaget er. Målingerne i december ville derfor have været lavere, hvis vejret havde været mere vådt. Faldet i skridstyrke på 4 Nm som gennemsnit af alle ni baner og tre zoner var derfor beskedent. Man kan også læse ud af tallene, at de stadions, der har skiftet med rullegræs i målfelterne, sikrer sig et mindre fald i skridstyrken over efteråret end de øvrige baner.

Når jeg ser på det samlede datamateriale, er der en sammenhæng mellem de målfelter, som har størst problemer med at opretholde vandinfiltrationen og de som havde de laveste aflæsninger af skridstyrke (under 33 Nm).

Det var overraskende at skridstyrken på hybridbanerne faldt med 9 Nm, men igen sker det fra et meget højt niveau og faldet giver derfor ikke anledning til problemer

Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at udviklingen i efteråret understreger vigtigheden af, at stadionbanerne har en maksimal kvalitet ved indgangen til efterårssæsonen, for at undgå at spillekvaliteten falder til et uacceptabelt lavt niveau gennem nedslidningsperioden. Det er et fald i kvalitet, som også er påvirket af, hvor meget stadionbanen bruges uden for græssets vækstsæson og hvor store økonomiske muskler klubben kan lægge i fx vækstlys og en større sommerrenovering for at understøtte græsvækst og sikre vandinfiltration.