Her i nyhedsbrevet starter vi en ny artikelserie – Stafetten. Stafetten består af en række interviews med folk indenfor branchen. Den første vi besøger er Alex Moreno, Teamleder, Park og Vej, Næstved kommune. Nederst kan du se, hvem Alex sender stafetten videre til. 

Billedtekst: Alex Moreno, Teamleder, Park og Vej, Næstved Kommune, her fotograferet på Næstved Stadion.

Af Karin Normann, Sekretariatet GAD

For at få stafetten godt i gang har jeg bedt Sten Bartelsen, Slagelse Kommune, som sidder i redaktionen for GAD´s nyhedsbrev, om at stille det første spørgsmål til Alex Moreno. Sten vil gerne høre Alex om følgende:

Hvor mange baner eftersår du om året? Hvordan eftersår du banerne, er det med skivesåmaskine eller priksåmaskine?

Som førsteprioritet starter vi med vores 25 stk. 11-mandsbaner og 29 stk. 8-mandsbaner plus en bane til amerikansk fodbold. Vi eftersår hele arealet og lidt udenfor spillefladen. Derudover har vi nogle skolebaner, hvor der spilles skoleturnering. Dem efterså vi også hvert år. De sidste 24 baner er 5-mands og 3-mands baner, hvor sliddet ikke er så stort, da det er små børn, der bruger dem. Her eftersår vi, hvis der er huller eller gennemslidninger. Vi har i alt 93 baner.

Vi eftersår med skivesåmaskine. Jeg har ikke været med til at vælge denne maskine, men jeg kan se, at frøet får meget god jordkontakt, så vi undgår at græsfrøet udtørrer i de første 1-2 uger. Så mit indtryk er, at vi ikke mister så mange frø på den måde og vi får flere planter etableret per eftersåning.

Jeg mener, det er en god investering at prioritere eftersåning. Hvis du har huller i græstæppet overtager ukrudtet hurtigt, hvis du ikke får græsfrø ud.

Hvad er din baggrund og hvordan er du havnet i Næstved Kommune?

Oprindelig er jeg uddannet tømrer, men under krisen sidst i nullerne gik tømrerfirmaet konkurs. Jeg skulle derfor finde et nyt arbejde. På den måde kom jeg til Næstved Kommune i 2010. Jeg blev ansat i gartnerafdelingen. Jeg vidste ikke noget om planter og jord, men jeg synes arbejdet var spændende. Jeg gik derfor i lære og blev uddannet som gartner.

I 2016 begyndte jeg at arbejde på idrætsanlæggene i højsæsonen. Da en af mine kollegaer blev ramt af længerevarende sygdom, blev jeg spurgt, om jeg ville være teamleder. På et tidspunkt spurgte Steffen Søgaard, min chef, om det ikke var noget for mig at tage groundsmanuddannelsen. Jeg synes jo, det er vigtigt, at jeg ved, hvad jeg går og laver, så for mig var det helt klart noget, jeg skulle. Det betyder noget at have været processen igennem. I næste uge skal jeg op til svendeprøven. Det bliver så fedt at blive færdig. I Næstved Kommune bliver jeg den første, der er uddannet groundsman.

Hvad er afgørende for at kunne lave en god bane?

For mig er det vigtigt at have en plejeplan. Når du har defineret og nedskrevet en plejeplan, kan du skrue op og ned for plejen, alt efter hvor meget slid du har på arealet. Plejeplanen udstikker kursen for de opgaver, der skal laves. Plejeplanen skal være tilgængelig for alle, så alle ved, hvad der skal laves.

Som groundsman har du også vejret som medspiller, så nogle gange skal du også være i stand til at afvige fra plejeplanen, hvis banen f.eks. er for våd at køre ind på og der er fare for at lave mere skade end gavn. Derfor skal du også have fornemmelse for dit arbejde og ikke bare køre hovedløst derudad efter plejeplanen. Nogle gange er det afgørende ikke at gøre noget.

Hvad synes du er vigtigt, at branchen sætter fokus på?

For mig er det dialog med klubberne. Som groundsmen bliver vi glemt. Vi bliver kun husket, når banerne er dårlige. Vi kunne ellers få meget mere ud af banerne, hvis vi var bedre til dialogen. Klubberne og driften har jo i princippet det samme mål. Vi vil alle gerne have gode baner. For at få det, er det nødvendigt at gå på kompromis begge parter. Jeg tror, klubberne kunne have gavn af at tage os mere med som rådgiver, for det er jo os, der kender banerne. Hvis vi mødtes og sammen tog en snak om den aktuelle situation som f.eks. ved kraftig regn, eller de spurgte os til råds om, hvor de med fordel kunne placere træningen for at flytte sliddet rundt. Det ville give os alle meget.   

Sælgerne på prøve

Og Alex tager også gerne dialogen med sælgerne i branchen og stiller krav til dem.

Jeg har det sådan, at det ikke skal være overfladisk sælger-snak. Vi skal have en faglig snak, for vi skal have noget ud af det. I 2018 startede vi et forsøg med forskellige græsfrøblandinger. Jeg ville finde ud af, hvilken græsfrøblanding, der var bedst egnet til vores forhold. Vi såede 5 forskellige græsfrøblandinger fra 3 forskellige leverandører. Parcellerne lå i hele 2019. I efteråret inviterede vi så sælgerne til at komme og se resultatet. Vi fortalte ikke sælgerne, hvor deres blandinger var sået, men det skulle de gætte. Den ene sælger var hurtig og sagde – Det her er jo en test. Og ja, det var det jo egentlig, for hvis de kender deres græs så godt, som de går og siger, så måtte de også kunne genkende det i forsøget, tænkte jeg.

Vores lille test blev heldigvis godt modtaget af sælgerne, der var med på legen. På den måde fik vi en virkelig god faglig snak om valg af græsfrøblandinger og det gav os selv en masse motivation til at gå videre med vores arbejde.

Og hvem vandt så testen tænker du måske? Tja…. det fik jeg ikke noget svar på, da jeg spurgte, så det forbliver en hemmelighed mellem sælgerne og Alex.

I 2018 startede Park og Vej, Næstved Kommune et forsøg med 5 forskellige græsfrøblandinger. Park og Vej ville med deres egne øjne se, hvilken græsfrøblanding, der klarede sig bedst på deres jordtype. Der blev lavet 2 gentagelser med 5 parceller i størrelsen 5×2 meter. Her er en parcel målt op og græstørven ved at blive skåret af.

Stafetten sendes videre

Alex Moreno sender stafetten videre til Bo Hansen, Hvidovre station. Alex vil gerne spørge Bo, hvilken erfaringer han har gjort sig med dybdeluftning? Hvor mange gange dybdeluftede Bo sidste år? Hvilken type spyd bruger han og hvornår og hvor meget bræk sætter han på maskinen?