Høreskader kommer snigende og det kan være vanskeligt at opdage at høreevnen er ved at blive nedsat. Høreskader er irreversible. Det vil sige, at når skaden først er sket, så kan du ikke generhverve den tabte hørelse.  Der er derfor rigtig god grund til at passe på din hørelse med høreværn. Foto Brian Vindahl.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Støj er al lyd, der skader, irriterer eller forstyrrer. Støj måles i dB. 0 er den svageste lyd et sundt og rask øre kan høre. Smertegrænsen er ved ca. 125 dB. For at sætte lidt perspektiv på lyd og støjniveau kommer her et par pejlemærker. Normal samtale er 60 dB, en motorplæneklipper 90 dB, kædesav 110 dB og jetfly ved takeoff 140 dB.

Hvad siger loven?

Ingen må udsættes for en støjbelastning over 85 dB(A) eller impulsstøj (f.eks. hammerslag) over 137 dB (C). Ifølge lovgivningen skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed for medarbejderne, hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), hvis spidsværdierne af impulsstøj overstiger 135 dB(C) eller støjen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende (bogstaverne i parentes henviser til typen af filte, der bruges under målingen).

Hvad skal jeg vælge?

Høreværn kan give gener som varme, tryk, irritation af huden og eksem. Generne kan være forskellige fra person til person. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen tages med på råd, og at der er flere typer høreværn til rådighed, så den enkelte medarbejder kan vælge det høreværn, der passer bedst til ham eller hende.

Jeg har snakket med Lars Halkjær fra arbejdstilsynet, der fortæller, at det er afgørende at høreværnet er tilpasset frekvensen (lav eller høj) af støjen, som du arbejder med (græsklipning er højfrekvens). Ifølge Lars Halkjær er formstøbte høreværn noget at det bedste, du kan bruge, da det er tilpasset dit øre, men ellers anbefaler han, at du tager fabrikanten med på råd, når du skal have nyt høreværn, så du får den beskyttelse, du har behov for.

Ifølge Branchearbejdsmiljøudvalgets (Bau, Jord til Bord) hjemmeside giver ørekobber færre problemer end ørepropper f.eks. med, at der kommer snavs ind i øregangen. Ørepropper anbefaler de ikke til dagligt brug indenfor det grønne område.

Små forbedringer i hverdagen

Her et par gode fif til hverdagen:

• Luk vinduer og døre i traktoren, når du kører med støjende redskaber.
• Reducer omdrejningstallet på maskinen til det nødvendige
• Undgå unødigt ophold nær støjende maskiner f.eks. løvsuger og flishugger
• Husk at manglende eller dårlig vedligeholdelse medfører ofte unødig støj.
• Husk også at spørge ind til støjniveauet ved indkøb af nye maskiner.

Blik klogere på støj

På www.stojidetgronne.dk kan du se lydeksempler på, hvor belastende forskellige håndførte og kørende maskiner er for hørelsen. F.eks. kan du se, at efter blot 8 minutters dagligt arbejde uden høreværn med en buskrydder, er der risiko for at få en høreskade. Prøv også at se de andre eksempler med maskiner. Det er gode eksempler til eftertanke.

Beregn din støjbelastning

Når man skal vurdere risikoen for at få en høreskade eller om arbejdstilsynets støjgrænse er overholdt skal man beregne støjbelastningen. Støjbelastningen er det gennemsnitlige lydniveau målt ved øret over en arbejdsdag. Hvis du har interesse i at prøve at beregne din støjbelastning kan du gøre det på en nem og enkelt måde på www.stojidetgronne.dk. Du skal blot indtaste, hvor mange timer og minutter du udfører dine forskellige arbejdsopgaver her

Kilder:

BAU, Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til bord

Arbejdstilsynet-At-vejledning D 5.2-2