VELKOMMEN TIL 3 NYE SPONSORER
GAD har fået 3 nye sponsorer i sponsorkorpset. Hvem er de og hvad kan de tilbyde foreningens medlemmer? Og så kunne jeg
godt tænke mig at høre, om de har nogle gode ideer til, hvordan vi sammen kan udvikle faget og foreningen?
Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD
Unisport, Jan Lyngemark, Salgschef for udendørs sportsfaciliteter i Danmark.
Hvem er Unisport?
Vi er Nordens største udbyder af sportsfaciliteter med 30 forretningsområder indenfor udendørs og indendørs sportsfaciliteter. Vi har 400 ansatte i 7 lande, så vi har et kæmpe netværk og faglig viden, vi kan trække på. Vi omsætter årligt for ca. 1 milliard kr. i koncernen.
Hvilke produkter kan I tilbyde foreningens medlemmer?
Blandt vores produkter til udendørs faciliteter har vi stor erfaring og viden med kunstgræs og hybridgræs. Vi lægger årligt 1,2 millioner m2 kunstgræs. Kunstgræsset producerer vi på vores egen fabrik i Finland. På kunstgræsset er vi med i FIFA Preferred Producers. Det er en gruppe af leverandører, der lever op til FIFA´s kvalitetskrav til kunstgræs. I forhold til hybridgræs er der flere problemstillinger, så det produkt er ikke helt så nemt, men vi tager gerne dialogen med jer omkring det.
Vores vision er, at vi skal bidrage til et sundt samfund. Vi har bl.a. udviklet et bionedbrydeligt mikroplast til kunstgræsbaner og vi deltager gerne i samfundsdebatten omkring miljø. Vi har bl.a. været inde i miljøudvalget på Christiansborg og præsentere vores bionedbrydelige infill. Det er jo et emne, som har været og er meget omdiskuteret og hvor der kommer til at ske mere indenfor de næste par år.
Har du nogle gode ideer til, hvordan vi sammen kan udvikle faget og foreningen?
Innovation ligger os meget på sinde og vi udvikler nye ting hele tiden. Her vil vi gerne i dialog med GAD´s medlemmer. Hvilke problemer har de i hverdagen og hvordan kan vi løse det? Det handler om at få de gode ideer til at blive til virkelighed. Og så tager vi gerne en faglige snak, for vi vil gerne være med til at højne den faglige viden blandt groundsmen.
TF Sport og Fritid, Salgs-og produktchef, Henrik Hvistendahl
Hvem er TF Sport og Fritid?
Vi er et 40 år gammel svensk baseret firma, som leverer en bred palette af produkter og løsninger til idrætsfaciliteter; fodbold, tennis og padelbaner. I Danmark sidder jeg, men ellers er vi i alt mellem 35-40 personer i firmaet.
Hvad kan I tilbyde foreningens medlemmer?
I Danmark koncentrerer vi os bl.a. om kunstgræsløsninger og vi hjælper også gerne med driftmateriel til banerne. Vores kunstgræsproducent leverer på verdensplan ca. 1000 kunstgræsbaner om året, så jeg har adgang til en kæmpe base af erfaring og faglig viden omkring produkterne, som jeg prøver at formidle. Fordelen ved at være en del af noget større er, at vi kan skræddersy løsningen præcis til kundens behov. Det sidste eksempel er stadionbanen i Køge, hvor vi har leveret en ny infillstype, som har en lang række miljøfordele og hvor spillerne får en bane på højeste niveau. Som noget helt nyt kan vi også tilbyde en fodboldbane i kunstgræs helt uden infillsgranulat, hvilket er en løsning der efterspørges mere og mere til breddefodbold og skoler. Begge produkter er på hver deres måde den optimale løsning når miljø og fodbold skal gå hånd i hånd.
Har du nogle gode ideer til, hvordan vi sammen kan udvikle faget og foreningen?
De sidste 3 år har jeg deltaget på GAD uge 2 seminar. Det, at vi samles på tværs af faget ved GAD uge 2 seminar, er virkeligt godt. Du møder branchen bredt, fra ham der sidder på klipperen, ham der bestiller og står for økonomien og andre leverandører. Det giver noget særligt, når vi sidder sammen over morgenmaden eller over et glas vin om aftenen. Som deltager får du en masse viden og erfaring med dig hjem, når de faglige udfordringer kastes op på bordet. Mit indtryk er, at foreningen er en nysgerrig forening, som er åben for nye tiltag og input, og det ser jeg som et stort aktiv.
Havdrup Maskinforretning og Campey Turf Care Systems, Salgschef Jens Michael Petersen
Hvem er Havdrup maskinforretning og Campey Turf Care Systems?
Havdrup maskinforretning er et 75 år gammel familieejet virksomhed. Virksomheden ejes af Jens Erik Hansen som er 2. generation og 3. generation Henriette sidder i dag i bogholderiet. Samlet set er vi 43 ansatte. Vi har 7 sælgere og 9 servicevogne, der kører på vejene dagligt. Havdrup Maskinforretning er importør af Campey Turf Care Systems, der også er et engelsk familieejet firma, som jeg har fulgt de sidste 27 år.
Hvad kan I tilbyde foreningens medlemmer?
Havdrup Maskinforhandler er hovedforhandler af John Deere og Bigmow til det professionelle turfmarked på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Vi har et bredt sortiment af græsklippere, luftere, dressere, traktorer op til 125 Hk mv. Så forhandler vi Vredo-såmaskinen og de forskellige produkter fra Campey Turf Care Systems. Her vil jeg nævne Koro til topskæring af boldbaner. Det er en maskine, der er meget solgt i England og er ved at vinde indpas i Danmark.
Har du nogle gode ideer til, hvordan vi sammen kan udvikle faget og foreningen?
Jeg kan godt lide at afholde temadage for små grupper. Det er godt at se maskinerne i funktion. I dag kan man jo se meget på YouTube, men jeg synes stadigvæk det først falder rigtig på plads, når man selv står ved siden af maskinerne. Vi har lige været på studietur i England med GAD, hvor vi bl.a. så en totalrenovering af en boldbane. Mit indtryk er, at der var mange ting, der faldt på plads for deltagerne, da de med deres egne øjne så maskinerne arbejde.