06 nov 2025

Velkommen til tre nye sponsorer

GAD udvider sit sponsorteam med Agrometer A/S, De praktiske konsulenter og Konsulentfirmaet IMO. Mange vil allerede kende GAD´s nye sponsorer, da de har været en del af brancen i adskillige år.

Agrometer A/S – specialister i vandingsløsninger til grønne områder
Med over 40 års erfaring leverer Agrometer komplette vandingsanlæg til boldbaner, golfbaner, parker, byrum og private anlæg. Som totalleverandør med Rain Bird-produkter tilbyder Agrometer rådgivning, projektering, etablering og service – og skaber klimaeffektive løsninger til sunde, grønne miljøer.

Du finder mere om Agrometer A/S her

De Praktiske Konsulenter – Kerneområde fodboldbane renoveringer i hele DK – alt lige fra elite stadions til de mindste klubber og kommunale anlæg – fra Parken i København til Østevrå stadion i Nordjylland i sæson 2025.

Vi laver alt inden for sports-græs, lige fra planlægning og rådgivning til etablering / nyanlæg samt opgradering af gamle træningsanlæg.

Vi har stærke internationale samarbejdspartnere inden for både vækstlys til stadions og hybridgræsteknologi.

Du finder mere om De Praktiske Konsulenter her

Konsulentfirmaet IMO ved Ivan Mortensen – I dag har jeg en “blandet landhandel”: Robotter som både klipper græsset og optegner stregerne på boldbaner. Maskiner til hybrid-og kunstgræs samt naturgræs. Sprinklere og alt i tilbehør til vandingsanlæg til van(d)vittige gode priser

I de 27 år, jeg har været i branchen, har jeg oplevet rigtig mange ”brugtvognssælgere, så mit første krav til mig selv var, at jeg ville rådgive mine kunder på ærlig vis og altid forsøge at gøre mit bedste, for at kunden får en god oplevelse. Så da jeg skulle vælge samarbejdspartnere, var det vigtigt for mig, at vi havde samme værdier

Konsulent ydelser: Jeg har i mange år beskæftiget mig med jord/sand og elsker at lege med kapillærkræfter og jordstruktur, så I altid kan ringe og få min mening om tingene.

Du finder mere om IMO her