Baneplejen af de danske fodboldbaner skal løftes. Både for breddeidrætten vil det skabe positive resultater men også for dansk elitefodbold er det af største betydning, at banerne etableres og vedligeholdes fagligt korrekt.

Af Jane Lorentzen, freelancejournalist

God banepleje er essentiel for det fodboldspil, der kan spilles på den, og derved for den oplevelse spillerne får og de resultater, de kan levere. Det mener både Troels Bech tidligere træner og sports-direktør og Nicolai Pold målmandstræner i AGF. Begge deltager de i en snak med Groundmansforeningen om, hvor Danmark står i forhold til brugen af groundsmen i de danske klubber i disse år.

De to fodboldtrænere fortæller, at fokus på faglig god banepleje vinder mere og mere indpas i klubberne. Det glæder dem, for de er begge fortalere for, at der bør være et kontinuerligt -og professionelt fokus på banerne af specialuddannede groundsmen, hvis vi vil videre med dansk fodbold.

Groundsmansfaget er udbredt i udlandet

I England og Tyskland har groundsmanfaget været en respekteret og uundværlig profession i mange år, men i Danmark har den ikke slået tilstrækkeligt igennem endnu.

DBU, Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri og Groundsmansforeningen vil synliggøre uddannelsen til groundsman, da der er for få ansøgere til uddannelsen. Det mærkes ude i de danske klubber, som har alt for tilfældigt og uensartet pleje af banerne. Det giver i klubberne økonomiske udfordringer, dårligere resultater og utilfredshed blandt brugerne.

Både Troels Bech og Nicolai Pold har stor passion for at skabe gode arbejds- og træningsbetingelser for trænere og spillere i de danske fodboldklubber. De er begge fortalere for gode baneforhold, som kommer af lønnede groundsmen i klubberne. Dog fortæller de begge, at det først er igennem de senere år, at de danske klubber er begyndt at se de økonomiske og resultatmæssige gevinster ved at have uddannede groundsmen til baneplejen. Begge ønsker de mere fokus på groundsman uddannelsen, og begge har de gode erfaringer med at se til og lære af England.

”I AGF sender vi groundsmanelever til England i praktik, fordi de er dygtige til faget derovre, og vi har brug for at lære af dem”, fortæller Nicolai Pold. Troels Bech fortæller også; ”at Brøndby IF har ansat en dygtig engelsk groundsman, som har resulteret i kåring af den bedste fodboldbane i Danmark i flere år i streg. Han forsætter med at sige; Vi har danske groundsmen i mesterlære hos ham. Det skulle gerne give gode resultater. De læres godt op, og det giver uddannelsen en stor og vigtig synlighed”, afslutter han.

Fodboldfællesskabet skaber resultaterne

Både Troels Bech og Nikolai Pold fortæller, at fodbold er et fællesskab, og resultaterne beror på mange involverede parter lige fra spillere, trænere, tilskuere og til groundsman´en, der leverer ordentlige forhold at dyrke sporten på. Resultaterne er ikke kun vundne kampe, men også at fodboldspillerne bevarer deres spilleglæde, og at nye spillere hele tiden kommer til. Fællesskabet mellem alle stadiongængere uanset rolle, niveau og funktion styrker sammenholdet og klubånden.

I dag mangler der i de fleste klubber en synlig groundsman, og det svækker den gode fodboldoplevelse og derved fællesskabet i klubben. Hertil siger Troels Bech; ” Det er nødvendigt med flere groundsmen i Danmark. Det er vigtigt for både bredden og eliten. Gode spilbare baner er vigtige for breddefodbolden, både fordi vi ønsker at dyrke udendørsfodbold året rundt men også for at komme længere med talentudviklingen inden for fodbold. Ser man på talentudviklingen, så er den 1:1 afhængig af, hvordan banen er at spille på”, siger han og forsætter; ”Gode baneforhold er også vigtige for elitefodbold, da det kan have afgørende indvirkning på resultaterne. Og for alle fodboldspillere er deres motivation for at spille afhængig af baneforholdene. Det er vigtigt, at man glæder sig til at komme ud at spille. Og det har betydning for spillernes præstationer, om de får en god oplevelse eller en dårlig”.

 Nicolai Pold underbygger med at sige; ”Hvad skal vi med dyre fodboldspillere, hvis vi ikke kan få deres fulde potentiale frem, fordi de spiller på dårlige baner.  Jeg er fortaler for, at vi skal have groundsmen på lige fod med fodboldspillere i klubberne, så der kan etableres ordentlige arbejdsforhold og give gode resultater”.

Forkert banepleje har store konsekvenser

Mange klubbaner er i dag passet af kommunalt ansatte indenfor det grønne område eller af eksterne entreprenør- firmaer. Det giver en meget uensartet kvalitet af banerne og forhold, som klubberne konkurrerer under. Det er problematisk, siger både Troels Bech og Nicolai Pold. ”Problemet med denne måde at passe vores mange, dyre fodboldanlæg på er, at der både mangler faglig viden om den specielle banepleje men også, at der mangler et dagligt arbejde med banen. Der mangler simpelthen specialisering, dedikation og ejerskab for banen”, siger Troels Bech.

”Almindelige anlægsgartnere har ikke uddannelse til at passe fodboldbanerne optimalt. Der sker for mange fejl med især forkert brug af maskiner. Særligt bliver der kørt med for store maskiner, der giver kørespor og ødelægger jordstrukturen. Der er generelt en utilstrækkelig viden om klipning, afvanding, jordtyper, løbende vedligehold og styrkelse af græsset”, fortæller Nicolai Pold. Det har store konsekvenser for klubbernes økonomi, når der efterfølgende skal bruges penge på at rette op på fejlene igen. Desuden må mange baner stå urørte hen mange måneder om året, da de ikke er spilbare og ikke vedligeholdes i forhold til det store slid, der er på dem.  

”At anlægge fodboldbaner er ikke det samme som at anlægge en have eller et bed. Det er meget mere kompliceret. Det kræver både specialviden i anlægsfasen, men især også i det daglige vedligehold af slid og skiftende vejrforhold efterfølgende. Og så kræver det en ansat, som dagligt har tiden til disse opgaver. Jeg har set den helt store forskel på banerne, når der har været dygtige groundsmen med specialviden ansat i klubberne. Vi får ikke bedre baner, end vi har viden til”, siger Troels Bech. Han understreger dog, at dette ikke er en klandring af de tidligere kommunalt ansatte samarbejdspartnere, han har haft. Det er et i stedet et argument for, at special- uddannelsen til groundsman har stor værdi og stor berettigelse i Danmark.

Groundsmanarbejdet har stor værdi

Nicolai Pold og Troels Bech påpeger, at hvis man ser på et velfungerende fodboldholds tre største samarbejdspartnere, så består denne gruppe af groundsman, assisterende træner og holdets anfører. At være groundsman er derfor en meget vigtig rolle for et hold, en klub og dens resultater. Selv Dansk Spillerforening anerkender groundsmanfunktionen, da de årligt kårer den bedste fodboldbane. Her har Brøndby IF vundet med den bedste bane i nogle år i streg, da de har en meget dygtig groundsman. Det som han kan er ikke kun at bibringe specialviden og tiden i at passe banerne. Han går til opgaven med en faglig passion og en følelse af ejerskab og stolthed, som smitter af på resten af klubben og spillerne. Det giver dem en følelse af ansvar således, at det er blevet hverdag, at alle tager del i baneplejen efter endt træning. 

”Hvis vi kunne få denne tendens til at brede sig til endnu flere fodboldklubber, hvor der kommer fokus på groundsmanarbejdet, så kan det medføre en kultur- og holdnings-ændring i klubberne, hvor alle er med til at passe på banerne”, siger Troels Bech.  

Nicolai Pold er enig i den holdning. Han siger; ”God banepleje skal blive allemands-eje. Hvis der er god kommunikation mellem groundsman, træner og resten af klubben, så er der taget vigtige skridt for både baneplejen, fodboldoplevelsen og fællesskabet. Alle i klubben skal vide, hvor stort et arbejde en groundsman ligger i at passe på banerne”. Han forsætter med at sige; ”Der kunne også indføres andre tiltag såsom, at mål altid står udenfor banen, når den ikke bruges. At der stigetrænes udenfor banen, at man altid går udenom banen og ikke skråt over den. At man aldrig cykler på den osv. Klubben er hermed til at signalere en kultur- og holdningsændring, der respekterer groundsman arbejdet”.

Pointen er, at ansvarsfølelsen skal udbredes blandt alle trænere og spillere, så banerne altid afleveres i god stand efter endt træning og kamp. På den måde styrkes sammen-holdet i klubberne, og flere unge ser det vigtige arbejde, der ligger i baneplejen.

Fodboldklubbernes øgede ambitionsniveau

”Fokusset på god banepleje har været økonomisk nedprioriteret i mange danske fodboldklubber, men har vi råd til det?”, spørger Troels Bech. Mange træningsanlæg er kommunalt ejet, men flere eliteklubber ansætter nu egne folk til at stå for deres baner. Kulturen er så småt ved at ændre sig, da man flere steder erkender, at man går efter et højere ambitionsniveau. At man er nødt til at prioritere baneplejen. Fodboldklubberne ønsker glade børn og voksne som klubmedlemmer, der kan dyrke deres idræt udendørs året rundt. Klubberne vil udvikle talenter, vinde kampe og opnå gode resultater. Alt dette har fodboldbanerne en direkte indflydelse på.

Heldigvis ser Troels Bech, at prioritering af fodboldbanerne vinder mere og mere indpas i Danmark.

Groundsmanforeningen arbejder for, at der tiltrækkes nye elever til groundman- uddannelsen fremover.  Et af foreningens fokuspunkter er, at det først og fremmest skal stå helt klart for alle, at specialiseringen til groundsman under anlægsgartner- uddannelsen har stor berettigelse ligesom specialiseringen til greenkeeper har det.

Dernæst er der et stort efterslæb i at få synliggjort uddannelsen og jobfunktionen i Danmark. Denne synlighed er noget, der skal arbejdes på ude i klubberne. Her ligger der hos de allerede uddannede groundsmen et stort ansvar for, at de i dagligdagen møder spillerne og trænerne. Alle skal se, hvad en groundsman har af opgaver omkring banen, de skal snakke sammen, og de skal være fælles om en god ”banekultur”. En grounds-mans synlighed kan komme på flere måder både i form af, at baneplejen i-talesættes blandt trænere til spillerne, men også ved at klubbens groundsman er i klubben om eftermiddagen og aftenen nogle gange, når medlemmerne er der. Når man er sammen på denne måde, får nogle af de unge i klubben måske lyst til at arbejde professionelt med banepleje.