Aflysning af Uge 2 seminar 2021
Det er med stor beklagelse at GAD og Sandmoseskolen/AMU-Nordjylland har truffet beslutning om at aflyse uge 2, 2021 på baggrund af Covid-19 situationen.
Vi er allerede nu bekendte med, at flere kommuner ikke tillader deres ansatte at deltage i arrangementer som f.eks. Erfamøder, netværksgrupper og kurser, ligesom fysiske møder heller ikke er en mulighed. Flere ansatte i kommunerne er igen sendt på hjemmearbejde.
Det stigende smittetryk taget i betragtning føler vi os ikke sikre på, at situationen har ændret sig markant til vores fordel i løbet at de næste pr. måneder. Derfor vi tør ikke løbe an på at gennemføre et arrangement af den størrelse som en uge 2 jo er. Vi havde ellers allerede nedjusteret deltagerantallet til maks. 100, men på trods af dette føler vi ikke, vi kan løbe risikoen og gennemføre uge 2. Vi er også i en situation, at jo tættere på uge 2 vi kommer, jo mere omkostningstungt bliver det at annullere indlægsholdere mv. Derfor trækker vi allerede nu stikket for uge 2, 2021 og melder den aflyst.
Vi havde glædet os meget til ugen, da det jo også er året, hvor GAD fylder 10 år. Vi havde planlagt en fest uden lige, men den må I så have til gode til januar 2022, ligesom alle de spændende indlægsholdere må have til gode at dele deres ellers inspirerende indlæg med jer.
Ellers håber vi meget på at hele Covid-19 situationen ændrer sig og at vi i løbet af foråret 2021 kan holde nogle lokale arrangementer rundt omkring i landet.
Vi vender tilbage senere med mere info omkring afvikling af generalforsamlingen.
Venlig hilsen
Thomas Spuur Jørgensen
Formand, GAD