10 feb 2025

Formanden på sidelinjen

Tak til alle for et veloverstået Uge 2 seminar

Efter et meget veloverstået Uge 2 seminar, vil jeg gerne takke alle for nogle gode dage. Vi fik mange positive tilbagemeldinger og gode ideer fra jer, som vi kan tage med hjem og arbejde videre med på bestyrelsesseminaret, som vi afholder onsdag og torsdag i uge 8.

Vi har også fået tilbagemeldinger fra Sandmosen på Vis kvalitet, som vi alle skulle udfyldte torsdag inden afslutning. Kursisterne skulle vurdere forskellige parametre på en skala fra 1-7.  Resultatet kan du se nedenfor i tabellen. Som du kan se, får seminaret også fine karakterer her.

KursusudbytteLærerens indsatsForm og indholdAntal svar
5,765,805,96  104

I tilbagemeldingerne var der særligt mange roser til Hotel Svendborg. Så vi kan roligt sige, at den nye lokalitet var en succes. Mange var glade for en lokalitet midt i landet. Maden blev rost, kursisterne var glade for værelserne og i undervisningslokalerne var der gode lyd- og lysforhold. På bestyrelsens vegne kan jeg også sige, at vi er meget godt tilfredse med den service, vi fik.

Husk, vi er meget åbne for input til arrangementer både til kommende år, men også i fremtiden. Så sidder i med nogle guldkorn eller forslag så send dem endelig på formand@groundsman.dk eller ring til mig på 2022 4171.

Indslag på TV Midtvest

Jeg er blevet kontaktet af Dan Hirsch Sørensen fra TV Midtvest. Dan følger fodbolden tæt på. Han er selv tidligere fodboldspiller på højt plan. Dan var forbi mig en fredag for at høre om baner i Danmark og hvordan det nu er med de tre banetyper, vi anvender i Superligaen. Det blev en snak om alt muligt, hvor jeg jo ikke på forhånd vidste, hvad der blev spurgt om. Men bare det, at nogen begynder at forholde sig til, hvordan det er med vores baner, kan det lade sig gøre eller kan det ikke, det synes jeg er stort. Jeg glæder mig til at se og høre, hvad han får klippet sammen og jeg skal nok dele det på vores hjemmeside og FB, så snart jeg får det fra ham.

Må i alle få et godt græs-år derude i hele Danmark, og husk at dele både det sjove og det der måske ikke er så sjovt på vores FB, for så bliver vi alle klogere.

Karsten Paaske