GAD har udnævnt sit første æresmedlem
Kære Thomas
Du udnævnes hermed til æresmedlem af Groundsman Association Denmark. Et æresmedlem er et medlem, som har gjort en forskel for GAD!
Du er den første, som får denne erkendelse fra GAD og det er meget fortjent.
Jeg kan med sikkerhed sige, at der ikke er mange, der har gjort så meget for foreningen og branchen som du har.
Dit altid gode humør og glade væsen har altid gjort dig til en fantastisk formand for foreningen, og du har gjort foreningen mere synlig både i Danmark, men også i andre lande, hvor du flot har repræsenteret GAD.
Thomas du har gjort GAD til en stærk forening, som aldrig var blevet det samme uden det store frivillige arbejde, du har lagt i den. Du har formået at skabe et godt samarbejde med mange både i og uden for branchen.
Efter du valgte at trække dig tilbage fra foreningsarbejdet, var du stadig frisk på at arrangere kurser for groundsman branchen gennem Sandmoseskolen og endda selv stå for undervisningen. Sjældent har kurser været så detaljerede og punktligt planlagt. Den viden, som du har oparbejdet gennem mange år, vil du gerne videregive til andre, og det er noget af det, der gør dig til en stor personlighed.
Med tak for din store indsats.
Karsten Paaske
Formand GAD