Groundsman of the Year 2024
Onsdag den 8. januar blev årets groundsman kåret på Hotel Svendborg.
Vinderen af prisen Groundsman of the Year 2024 blev Lars Christiansen, Driftskoordinator i Distrikt Ø, Københavns Kommune. Lars har til hverdag ansvaret for Østerbro og Svanemøllen Idrætsanlæg, Fælledparken samt et antal mindre anlæg. Lars fik sit svendebrev som groundsman i juni 2020.
Foto: På billedet ses Lars Christiansen i midten. Til venstre Henri Poulsen fra Linds/Semenco og til højre Kartsen Paaske, formand for GAD.
Nedenfor kan du læse indstillingen til Groundsman of the Year, som er skrevet af Claus Østervig Petersen, der er Driftskoordinator i Distrikt S i Københavns kommune.
Jeg har været kollega med Lars i 19 år. Lars og jeg tog Groundsman uddannelse sammen. Vi sparrer sammen i vores dagligdag omkring pasning af fodboldbaner, brug af maskiner, plejeplaner, strategier for specifikke baner.
Jeg indstiller Lars, fordi han i min optik er det en groundsman bør være. Lars er professionel og passioneret i sit arbejde omkring hans fodboldbaner. Hans stadionbane, hvor B93 spiller 1.division, og Fck Youth spiller deres kampe, når de deltager i dette. Hans breddebaner (fælledparken, Svanemøllen idrætsanlæg med flere) for hans fulde opmærksomhed, så alle brugere, for optimale forhold at spille og træne på, inden for de rammer han har at arbejde med.
Det er Lars som sørger for beregninger til gødskning, såning, jord til renovering af baner, så hans dygtige kollegaer kan bringe de rette mængder ud. Han sørger for at der bliver f.eks verti-drænet de steder hvor der behov.
Lars har specielle udfordringer på nogle af sine baner. På stadion holder Danmarks største atletikklub til. Det giver fodboldbanen nogle ekstra udfordringer, ved de har hammerkast/spydkast på banen. Plus en masse ekstra brugere, som betræder banen. Der må Lars tænke ud af boksen for at løse de udfordringer, så B93 kan afvikle deres divisionskampe, på en rigtig god foldbane.
Lars har også Fælledparken, hvor der afholdes mange forskellige arrangementer. F.eks DHL – 1.maj – Storskærms arrangementer til landskampe, samtid med at der stadig skal kunne afvikles fodbold træning og kampe. Det kræver ekstra meget pleje, vedligehold og genoprettelse af området.
Lars sparrer rigtig gerne med sine groundsmans kollegaer i Kbh kommune. Det kan være en løsning han lige vil høre hvad vi andre syntes, om ideen er god eller den lige skal ændres lidt. Det kan også være vidensdeling med løsninger har haft god succes med.
Det er ikke fordi Lars ikke ved hvad han skal, men for at sikre at det bliver løst på bedst mulige facon. Så brugerne for den bedste oplevelse. Uanset hvor længe man har været i faget, kan man altid lære noget nyt.
Et godt eksempel mere på hvor professionel og passioneret Lars er. Hans stadionbane skal igennem en fuld renovering. Lars kigger ikke bare på, han sørger for at være med ved bordet og komme med de input der er nødvendige. Så banen bliver så god som det overhovedet er muligt. Det er valg af vækstlag, type af græsfrø, dræning, varme i banen. Hele processen. Så han er sikker på spillefladen, er i orden og banen kan leve op til de standarter der er krav om. Og at banen kan holde mange år frem i tiden.
Lars er typen der holder kontakt med brugere som benytter hans baner, så han kan lytte til deres behov og løse udfordringer hvis der er nogle af dem. Samtidig for han også feedback fra dem, på de tiltag som han laver. Er de tilfredse. Og det er de som regel.
Lars er vellidt blandt sine kollegaer i kommunen. Altid frisk på at hjælpe, tage en snak om vores arbejde og hvordan vi løser det bedst. Kigger gerne på hvordan vi andre løser opgaverne og deler gerne ud af den viden han har. God Grounsmanship
Om Lars er den dygtigste groundsman der er, vil der sikkert altid være forskellige meninger om.
Men groundsman det er han, det er blevet en del af hans arbejd-DNA, en del af Lars’s DNA. Han er dygtig, professionel og passioneret.
Derfor indstiller jeg Lars Christiansen til Årets Groundsman 2024. Det har Lars om nogen fortjent.