På flere fronter ser jeg, at samfundet i disse år udvikler subkulturer med standpunkter, der grænser til det fundamentalistiske. Samtalen får hurtigt stramme kår. Den grønne sektor går heller ikke helt fri! I denne artikel vil jeg lidt karikeret male billedet op af den midaldrende mand, som holder af sin græsplæne uden mælkebøtter og den unge kvinde, der gløder for Vild med Vilje. Får de snakket nok sammen?

Af Asbjørn Nyholt, Nyholt ApS

En onsdag sidst i april skulle jeg sammen med en kunde se på rullegræs hos DLF i Spandet. Jeg var fremme lidt i god tid og gik ind til Kasper Kildevæld, salgskonsulent DLF i mandskabsvognen. Der kom hurtigt kaffe i plastikkruset. Kasper var bemærkelsesværdigt glad – han var ved at lægge en ordre ind. ”Gennem de sidste to år, har vi set en kraftig udvikling i firmaer som servicerer plæner i private haver. Det er fantastisk. De sælger en pakke, hvor de sprøjter mod ukrudt, vertikalskærer, gødsker og eftersår. Det koster måske rundt tretusinde kroner for en parcelhushave. Det er jo ingen ting. Så er der styr på det! Robotklipperen klarer resten og granitskærverne ligger jo allerede i forhaven.”

Sprøjter mod ukrudt

Få dage efter var jeg selv i Silvan, hvor jeg tilfældigt overværede en midaldrende mand, overfuse ekspedienten i haveafdelingen med; ’hvorfor de ikke havde noget ordentligt at sprøjte græsplænen med?’ I sidste uge havde jeg et opkald fra en fodboldklub med selvforvaltning (drifter anlægget selv), som ville høre med hvad? og hvornår? det var bedst at sprøjte boldbanerne mod ukrudt. Jeg blev helt overrasker og det krævede et opslag, for det er længe siden jeg har skullet svare på det sidst. 

I får disse små beretninger, for at male den ene side af grøften op. Rigtigt mange almindelige medborgere forventer, at deres græsplæne er fri for mælkebøtter og står perfekt. Efter min mening, måske lidt for perfekt.

Vild med vilje

Tilbage til skurvognen i Spandet. Hvor Kasper fortsat glad fortalte: ”Det står noget videre i kontrast, til alt det vi har solgt ind til ’Vild med Vilje.’ Ja det er faktisk – vildt! De danske vilde urter har været udsolgt længe. Hele Europa er støvsuget. Vi ser, at alle ønsker deres egen bladning af hjemmehørende arter, men det kan jo slet slet ikke lade sig gøre i alle tilfælde. De fleste ønsker sig flerårige blandinger. Kællingetand og margueritter fylder her meget.”

Apropos min tur i Silvan, så ligger pakkerne med blomsterblandinger også klar her. Blandinger beståede af trivelige etårige sommerblomster, som kan sås direkte på friland. Blandinger af samme type som den landmanden sår i randen af sin mark, for at sende et positivt signal til de forbipasserende. Blandinger som passer ind i driftsformen, hvor striben let kan omlægges, hvis tidslerne får for godt fast eller der ikke blev kastet frø nok efter afblomstring i sensommeren. Godt ser det ud og bierne summer – men vildt, ser jeg det ikke som.

Det vilde er besværligt, for det kræver både forarbejde, viden, tålmodighed, pleje og ikke mindst skal man kunne tåle at se på ’rodet’ – på nogle tidspunkter af året. Det sidste er noget af det sværeste. Kasper slår en krølle på dette ved at fortælle: ”Hvis ikke jorden er fri for rodukrudt som tidsler eller mange mælkebøtter, vil de jo også være der efter såning af en flerårig blanding. Der er ikke noget som skiller vandene, som flyvende frø af tidsel og mælkebøtte.”

Dialogen er afgørende

I dette kommunale valgår er der skruet ekstra op for den vilde bølge. Det vil give mange lærerige erfaringer rundt om i landet, men det er ærgerligt, hvis det kun er drevet af populistisk vælgertække. Den hastighed det foregår med i dette forår, levner ikke meget tid til at forberede arealerne, indtænke brugen og efterfølgende drift, og ikke mindst dialog med borgerne. Jeg kan være bange for at selve hurtigheden i udrulningen, vil være med til at forstærke grøftegravningen. Dialog er afgørende for udviklingen af vores samfund, også når det handler om grøn drift! Så herfra en opfordring til at huske, at rette blikket op, se naboen i øjnene og tag en snak over grøften.