Stafetten er denne gang nået til Hjørring. Her fortæller Espen Andersen, der er groundsman-elev i Hjørring Kommune om, hvordan de bruger vækstdug i det tidlige forår for at fremme græsvæksten inde på stadion.

Af Karin Normann, sekretariatet GAD, Foto Sara Bast, groundsman-elev, Hjørring Kommune

Foto: På Hjørring Stadion bruger kommunens groundsmen vækstdug i det tidlige forår for at fremme græsvæksten. Foto marts 2021.

Hjørring Stadion er et gammelt anlæg, der blev anlagt i 1930. Dengang blev banen bygget ovenpå et lag af brokker og sten, som den dag i dag stadig udgør fundamentet for banen. I 2015 var der udsigt til at Vendsyssel FF rykkede op i Superligaen og der blev pløjet banevarme ned i det eksisterende vækstlag samtidig med at den østlige tribune blev lavet højere, for at leve op til kravene i Superligaen. 

Espen Andersen, der er groundsman-elev i Park og vej i Hjørring Kommune, kender Hjørring stadion godt, da han har b.la. har klippet græsset på stadion i 11 år. I dag kører Espen til daglig mest på breddebanerne, men hjælper dog stadig til på stadion, når groundsman Allan Tidemann, holder fri.

Hvordan fik I ideen til at bruge vækstdug på stadion?

Ideen til at bruge vækstdug kom oprindelig fra et uge 2-seminar, hvor der var et indlæg omkring brugen af forskellige typer af vækstdug.

Hvilken type vækstdug bruger I?

Vi bruger den billigste vækstdug, vi kan købe. Det er en tynd sag på 19 g/m². Det er også den type vækstdug, som er meget brugt til produktion af grøntsager. Jeg mener udgiften til dug, der kan dække hele banen, er lige omkring 10.000 kr. inkl. moms.

Hvordan bruger I vækstdugen?

Jeg tror, det er tredje eller fjerde sæson, at vi bruger vækstdug på stadion. Typisk starter vi banevarmen op lidt før vi lægger dugen på. Vi vil helst lægge den på i marts måned, for så virker den bedre og vi kan se, at græsset tager bedre over, når vi piller dugen af. I marts måned har solen fået mere magt og tager nemmere over og kan holde temperaturen i vækstlaget oppe, når dugen tages bort.  I år var vi dog nødt til at lægge duge på i allerede i februar måned, da vores kampprogram startede tidligt.

Afhængig af de aktuelle vækstvilkår, så ligger dugen typisk på mellem 10-16 dage. I dag lægger vi vækstdug på hele banen. I starten gjorde vi det kun på den skyggede side, men vi kunne se, at græsset blev kraftigere under dugen og at effekten af dugen holdt helt frem mod sæsonafslutning. Græsplanterne i den skyggede side blev simpelthen ved med at være kraftige end på resten af banen.   

Det første år lagde vi dugen på langs af banen. Det var ikke nogen god ide, da dugen blev meget tung af fugt og var vanskelig at flytte. Nu lægger vi altid dugen på den korte led, så kan vi meget nemmere håndtere den, når den skal tages af igen. Nogle gange har vi også delt dugen i to dele, så banerne kun går ind til midten.

Hvordan sikrer I dugen?

Vi bruger røde teltpløkker til at sikre dugen med. Det med den røde farve, er en vigtig detalje. Den røde farve gør, at vi langt nemmere kan se teltpløkkerne, så vi er sikre på, at vi får alle pløkker samlet af, så vi undgår at køre dem i klipperen.

Hvad giver det jer at bruge dugen?

Inde på temperaturmåleren kan vi se, at temperaturen stiger helt op til 8 grader, når vi lægger dugen på.  Vækstdugen er altså med til at hæve temperaturen og holde på varmen i vækstlaget i det tidlige forår. Ellers har vi set, at vi får kraftigere græsplanter, der er hurtigere til at lukke huller og skader i græstæppet.

I år har vi kombineret brugen af vækstdugen med at efterså. Vi eftersåede med skivesåmaskine lige inden vi lagde dugen på. Ti dage efter kunne vi se spirerne af rajgræsplanterne stod fint på banen, så jeg tænker også, at dugen er med til at sikre en mere sikker fremspiring.

Er der nogle særlige forhold driften skal være opmærksom på?

Ja, det er vigtigt at holde øje med, om der udvikler sig svampesygdomme neden under vækstdugen. Det betyder, at man ikke bare kan tro, at banen passer sig selv. Man skal helst ud dagligt og løfte dugen og se om alt er ok nedenunder. I år fik vi et svampeangreb og måtte tage dugen af efter 10 dage. Lige så snart dugen var væk gik angrebene dog heldigvis i sig selv igen.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til og hvad vil du gerne spørge om?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til John Larsen og Helle Mortensen, Aalborg Stadion. Jeg vil gerne spørge dem om, hvad de gør for at minimere effekterne af ormeskud og hvor stor en effekt en topskæring af banen har på aktiviteten af regnorme.