10 jan 2020

Årsberetning 2019

Af formand Thomas Spuur Jørgensen

  • Velkommen til uge 2 2020’s generalforsamling. Her er lidt om hvad vi i bestyrelsen har brugt det forgangne år på.
  • Uge 2 2019 blev afviklet og formand Holger Boesen fratrådte og en ny formand blev valgt. Ligeledes var det på seminaret, at Holger også vandt prisen som årets groundsman grundet hans store arbejde i foreningen og fik en tur til klubben over dem alle – i hvert fald iflg. Holger – Liverpool FC hvor han var med til Champions League kampen mellem Liverpool og Bayern München.
    • Efter konstituering af bestyrelsen efter sidste generalforsamling, blev bestyrelsen sammensat på følgende måde:
      • Thomas Jørgensen, Formand.
      • Christina Hoff, Næstformand.
      • Jørn Jensen, Kasserer.
      • Anders Nielsen, Medlem.
      • Brian Vindahl Hansen, Medlem.
      • Lars B. Olsen, Suppleant.
      • Sten Bartelsen, Suppleant.
      • Carsten Clemmensen, Revisor.
      • Poul Frandsen, Revisor.
      • Henri Poulsen, Repræsentant for sponsorgruppen.
  • Foreningen rundede 200 medlemmer i januar 2019 med lidt økonomisk hjælp fra Ivan Mortensen og er pr. dags dato 221 medlemmer. Vi har haft vokseværk, rigtig flot.
  • Bestyrelsen indgik i januar 2019 sponsoraftale med Campey Turf Care Systems/Havdrup Maskinforretning. Aftalen indebærer, at der er indstiftet en ny pris – ÅRETS ELEV. Vinderen er den med den højeste karakter det givne år og vinderen kommer på én uges ophold på et stadion i Europa. Prisen blev uddelt første gang i efteråret 2019 og vinderen blev Miki Petersen, Skive Stadion, som tog uddannelsen og svendeprøven på Sandmosen. Miki har været afsted på sin tur som gik til Real Madrid – Se mere om turen på hjemmesiden og hør hans indlæg i morgen eftermiddag.
  • I uge 7 var bestyrelsen samlet til et seminar, hvor vi fik sat rammerne for vores arbejde i 2019 og hvor vi fik udarbejdet vores handlingsplan.
  • Vi har købt rådgivning hos en advokat, alle vores sponsoraftaler arbejdet igennem og gjort juridisk bindende.
  • Seneste generalforsamling i januar 2019 pålagde den nye bestyrelse at forenings midler skulle ud til medlemmerne. Det har vi i den grad forsøgt at efterkomme med følgende aktiviteter:
    • Der er afholdt 9 arrangementer i 2019.
      • Uge 2 2019.
      • Bestyrelsesseminar i uge 5.
      • Studietur til England.
      • Temadage i:
        • Marts i Haderslev.
        • Juni i Lyngby.
        • Sponsor og medlemsarrangement i september i Svendborg med udstilling, vidensdeling og netværk
        • Oktober og november i Odense.
  • Vores aftale med sekretariatet blev skåret til og ligeledes gennemarbejdet af advokaten. For at holde udgifterne nede har bestyrelsen valgt, i samarbejde med AMU-Nordjylland selv at forestå planlæggelsen og afholdelsen af uge 2.
    • Bestyrelsen skriver selv referater fra bestyrelsesmøder, seminar og andre møder. Sekretariatet hjælper med hjemmesiden, nyhedsbrevene m.m. og vil være disponibel for formanden et par timer mandage efter behov. Med aftalen kan vi styrer økonomien og holde udgiften nede.
  • Dialog med Spillerforeningen.
    • Startede godt men dagsordnerne tog en drejning om kunstgræs som vi ikke kan gå ind i da det er en politisk beslutning om der skal kunst på stadionbaner.
    • Siden 30. januar 2019 har vi intet hørt om det emne – dog var de deltagende på seminaret i Svendborg hvor Thomas Lindrup fortalte om superliga spillernes syn kunst og deres oplevelse af, at de får flere skader på kunst – dette modsagde Tonny Hermansen fra OB dog på hans indlæg.
  • GADs første studietur blev afviklet til England med 24 deltagere.
    Studieturen var, planlagt med et yderst tæt fagligt program af høj kvalitet. Formålet med turen var, at give deltagerne indsigt i drift og pleje af fodboldbaner i på alle niveauer. Se de nyeste metoder, men også at se hvordan man i den engelske liga kan pleje stadions uden anvendelse af pesticider. Turen var en succes og udsolgt på få dage. Flere medlemmer måtte henvises til en venteliste. De medlemmer fra ventelisten har førsteret til pladser på studieturen i 2020.
  • De som deltog så bla.:
    • Tottenham Hotspur nye stadion til 8 milliarder.
    • Tottenham Hotspur træningsanlæg.
    • Anfield Road.
    • Arsenals træningsanlæg hvor vi mødte vel nok en af de skarpeste knive i groundsman-skuffen (Steve Braddock).
    • Og meget andet.
  • Planlægningen af studietur 2020 er under planlægning og vi kan røbe at Holland er destinationen sammen med DLF og Reesink Turfcare/Toro.
  • Vi har valgt at melde os ind i IFFD, også selvom medlemsgebyret er forholdsvist højt. Medlemskabet gør os synlige i forhold til den politiske platform, da medlemmerne i bestyrelsen består af bla. Rådmanden for by- og kulturforvaltningen i Odense kommune, samt ledende embedsmænd fra Gladsaxe og Odense. IFFD har indflydelse i KL og i DBU. Det er bestyrelsens klare opfattelse at dette medlemskab gør os synlige og at vi anerkendes for vores arbejde og faglige viden inden for drift, pleje og anlæggelse af idrætsanlæg.
  • Vi deltager via Lars som reelt er 3F repræsentant og får af den vej vores indspark med i arbejdet i LUU, bla. er der den vej bevilget midler til et kommende kursus hvor emnet er banetest.
  • Jeg har deltaget ved de to årlige svendeprøver, den ene som sensor og den anden ved overrækkelse af svendebrevene og her overrakt forenings lykønskning til alle uddannede elever som i 2019 udgjorde 5 stk.
  • Sponsorgruppen er udvidet, nogle er forsvundet og nogle er kommet til.
    • Velkommen til:
      • Unisport Scandinavia.
      • TF Sports og Fritid.
      • Campey Turf Care Systems og Havdrup Maskinforretning A/S.
  • 2019 var også året hvor prisen Groundsman of The Year fik ny sponsorerer: Lindholm Maskiner og Linds Semenco og vi glæder os meget til samarbejdet fremover.

Tak!