Groundsman Henrik Jørgensen arbejder på Jysk park. Her fortæller han om driften af banen. Drift af en kunstgræsbane og en græsbane til brug som opvisningsbane kan ikke umiddelbart sammenlignes. På en græsbane er der langt flere arbejdsopgaver, som har indflydelse på det færdige resultat. Men når det er sagt, er det en fejl at tro, at kunstgræs ikke skal plejes. Nej, det kræver omhyggelig pleje og rettidig omhu for at bevare banens spilletekniske egenskaber og sikre banen lang levetid.

Af Henrik Jørgensen, Groundsman, JYSK park og Karin Normann, sekretariatet, GAD

Billedtekst: På JYSK park er der ikke limet streger af hvidt kunstgræs ind i banen. Banen streges op som en græsbane med snor og en almindelig opstregningsmaskine. Da det ikke går at sætte pløkker i banen, bruger groundsman Henrik Jørgensen en sten monteret med en træplade med søm (25 mm) under til at holde snoren. På den måde undgås den uheldige 3D-virkning, som man ellers kan få på TV, hvor det kan se ud som om opstrengningen svæver over banen.

Når du kommer op fra spillertunellen og kigger ud langs midterlinjen kan du se, at banen ”skyder ryg”. Kunstgræsbanen er bygget med et kuvertfald på 7 ‰. Det giver en kronehøjde på 25 cm. Nedbør og vandingsvand afledes lodret ned gennem opbygningen, men vandet får pga. overfladens kuvertfald også en bevægelse udad og væk fra banens midte.

Kunstgræstæppet med de 40 mm lange strå er lagt på tværs af banen i 4 meter brede baner. Stråene holdes oprette af 12 mm med afrundede sandkorn af kvarts i bunden og herover 14 mm grønt naturgummi (TPE). Sammen med en shockpad neden under kunstgræstæppet tilfører sand og naturgummi banen blødhed og affjedring til fodboldspillernes kroppe.

Drift
Jysk park bruges flittigt året rundt af SIF (Silkeborg Idrætsforening) og andre klubber. Driften skal derfor sikre, at banen er spilbar hele året. Den daglige pleje er også med til at bevare banens tekniske- og spillemæssige kvaliteter og sikre lang levetid (5 – 10 år). Faste arbejdsopgaver er:

• Renhold (overfladerensning). Fjerne tape, tyggegummi, papir, fuglefjer, blade, insekter mm.
• Holde stråene oprejste i sand og gummigranulat ved strigling og børstning
• Holde granulatniveauet ved at efterfylde med gummigranulat
• Holde granulatet ”tilpas” løst lejret – ikke for hårdt komprimeret- ved strigling og børstning
• Holde overfladen af granulatet jævn med en slæbemåtte og trekantkost

Vedligehold

Ud over den daglige drift skal granulatet løsnes i dybden, dybderenses med specialmaskine og hele banen genopfyldes med gummigranulat – nok mindst én gang årligt. Indtil nu er der efterfyldt med 15 tons granulat. Denne mængde er betydeligt større end den mængde, som man i ”Miljø- og Fødevareministeriets Kortlægningsrapport” når frem til på 3 – 5 tons/år/bane. En del af den tilførte mængde er forventet efterfyld i en nyanlagt kunstgræsbane. Hvor resten af infillet forsvinder hen, har Henrik spekuleret lidt over. Måske kan det skyldes, at TPE-granulat slides hurtigere/nemmere end f.eks. SBR-granulat?  En anden årsag til svind kan måske være at TPE-granulatet krymper ved saltning?

Opstregning

For at undgå at indbygge svaghedszoner i kunstgræstæppet, er der ikke limet streger af hvidt kunstgræs ind i banen. Banen streges derfor op som en græsbane. ”Jeg bruger en færdigblandet og brugsklar hvid opstregningsmaling og en almindelig opstregningsmaskine. Der går op til 20 L maling til en opstregning og den holder 1-3 uger afhængig af optørring, spilletid, plejeintensitet og vejret i perioden. Jeg bruger snor hver gang. Da det ikke går at sætte pløkker i banen, bruger jeg en sten monteret med en træplade med søm (25 mm) under til at holde snoren. Sømmene går ned og griber fat i sand og granulat imellem stråene, så snoren ikke flytter sig. En stor gevinst ved at strege op selv er, at vi undgår den uheldige 3D-virkning, som man ellers kan få på TV, hvor det kan se ud som om, at opstregningen svæver over banen”, fortæller Henrik.

Varme

Banen opvarmes ved hjælp af el i de i kolde vintermåneder. Varmen er opdelt i 8 zoner, som kan styres individuelt. Der er 2 temperaturfølere i hver zone.  Derudover er der en infrarød (IR) censor, som måler overfladetemperaturen i et enkelt punkt. Det er indstillingen på IR-censoren, som giver anlægget lov til at varme op. Herefter er det det valgte temperaturinterval i zonerne, som styrer forbruget.

Temperaturen under græstæppet kan hæves 1 – 1½ °C på 1 time afhængig af de lokale vejrforhold lige over græstæppet. En indstilling på 2-3 °C i zonerne kan holde shockpad og sand frostfrit, men ikke nødvendigvis granulatet. En temperatur på 3-4 °C virker højere op i granulatet. Ved hård frost og blæst har 4-6 °C været nødvendig.

”Det er ikke mit indtryk, at jeg kan holde banen frostfri alene ved hjælp af banevarme eller alene ved hjælp af tømidler. En kombination af de to har været nødvendig. Sidste vinter brugte vi flydende formiat. Der blev brugt omkring 200 l pr. gang. Ved snefald blev banen ryddet med traktor og sneplov. Den sidste sne blev smeltet med krystallinsk kalciumklorid”, fortæller Henrik.

Hvorfor vande en kunstgræsbane?

På banen er der installeret 8 stk. Perrot VP3 pop-up sprinklere. Under de tekniske felter ligger 2 tanke på hver 32 m³, som automatisk fyldes op med vandværksvand. Vandingsvandet tages herfra. Tankene fungerer som buffere og sikrer, at der er vand nok inde på anlægget, når der skal vandes. På 6 minutter tappes 8 m³ vand, hvormed der vandes ca. 1 mm på banens 8000 m².

Men hvorfor vande en kunstgræsbane? Vand på strå og granulat giver som på græsbaner et hurtigere spil, da vandet ”smører” overfladen, som bliver glattere og mindsker friktionen. På den måde får spillerne højere fart på bolden og kan lave glidende taklinger. Slitage på strå og granulat mindskes også.

Samtidig stabiliserer vandet overfladen, da fugten binder infill og sand sammen i bunden af kunstgræstæppet. Det betyder, at banen holder sig jævn i længere tid og tab af infill til omgivelserne og støvdannelse mindskes. På varme dage afkøler vandingen overfladen. ”Lørdag den 28. juli i år var en af de rigtig varme dage. Ved A-truppens træningsstart kl. 10:30 var temperaturen 42 °C. Efter vanding var temperaturen mellem 25 og 30 °C og den steg derefter jævnt til 50 °C kl. 15”, fortæller Henrik.

Lavere opspring og kortere boldrul

For at banen må bruges til kampe i Superligaen, er det en betingelse, at den har bestået FIFA QUALITY PRO testen. JYSK park er derfor blevet testet af et firma godkendt af FIFA. Bliver banen godkendt udstedes et certifikat, som gælder i et år. Testen består af en laboratorietest og en praktisk test på banen.

I laboratoriet identificeres de materialer, som indgår i banens opbygning, og de enkelte komponenters tekniske egenskaber kontrolleres.

Testen på banen sikrer, at det færdige produkt lever op til de højeste krav for en kunstgræsbane. På banen testes spilleegenskaber meget lig ”Bedre Baner testen” på græsbaner. Derudover testes bl.a. stråhøjde og højden på infill. Der testes ikke for affjedring og hårdhed og af logiske grunde ikke for plantetæthed, ukrudt, roddybde, filttykkelse og farve ligesom, der heller ikke testes for helhedsindtryk.

I skemaet nedenfor kan du se testresultaterne fra FIFA-testen på Jysk park i 2018 ved siden af kravene for FIFA Quality Pro testen. Til sammenligning har vi medtaget kravene for Bedre Baner testen og testresultaterne fra det gamle stadion i Silkeborg ”Mascot Park” i 2016.

Test                                                    FIFA Quality       Jysk park          BedreBaner        Mascot Park
Dato                                                                                 30.05.2018                                        07.04.2016

Stødadsorbering          %                60-70                    67,05-69,85           50-60                     64
Deformation                 mm            4,0-10                   9,3-10                     2,5-4,5                   5,3
Affjedring                       %                –                              –                            25-35                     23
Rotationsmodstand   Nm             30-50                    39-43                      35-50                      40
Boldopspring                cm              60-85                    67-74                      70-95                      94
Boldrul                            m               4,0-8                     6,2-6,9                    5,0-10                     7,8

Beskrivelse til tabellen: For stødabsorption accepterer FIFA en 10 % højere værdi end Bedre Baner-testen, det giver en lidt blødere bane på Jysk park. For deformation accepteres et betydeligt større antal mm; nemlig 4-10 mm mod Bedre Baner-testen på 2,5-4,5 mm. For rotationsmodstand er kravet næsten det samme i de to test. Af testresultaterne kan man se, at spillerne står lige så fast på JYSK parks kunstgræs som på den gamle græsbane (39-43 Nm mod 40 Nm). Boldopspring ligger for FIFA lidt lavere end Bedre Baner-testen og boldopspringet på JYSK park er også 20-25 cm lavere end det var på Mascot Park (67-74 cm mod 94 cm). For boldrul accepterer FIFA et 1-2 m kortere boldrul end Bedre Baner-testen. Boldrullet er på JYSK park 1-1½ m kortere end det var på Mascot Park (6,2-6,9 m mod 7,8 m).