Prisen Lindholm & Linds/Semenco Groundsman of the Year 2019 gik denne gang til Henrik Jørgensen, Jysk Park. Du kender måske Henrik som sensor på groundsmanuddannelsen, som tidligere suppleant i GAD´s bestyrelse eller du har måske hørt ham holde indlæg om vanding, banevarme eller kunstgræs. Henrik er en passioneret groundsman, som meget gerne deler ud af sin store faglige viden. Jeg er taget til Jysk Park for at blive klogere på, hvem årets groundsman er  (besøget fandt sted tirsdag den 10. marts 2020).

Foto: Groundsman Henrik Jørgensen har sammen med en lokal smed bygget en målløfter. Målløfteren køres helt tæt på stolperne, som spændes fast til vognen og en lille motor trækker stolperne op af jorden, så målet løftes op i vejret. Herefter bliver målet trukket ind over vognen og lagt ned på den buede aluminiumsstang. Her viser Henrik, hvordan målet føres ind over vognen.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Jeg møder Henrik i foyer´en. I dag må vi nøjes med at hilse på hinanden med et hej og et vink med hånden. Håndtryk frabedes på grund af covid-19. Af samme grund blev hjemmekampen mod AGF i går aftes også afviklet uden tilskuere. Henrik fortæller: ”Ja, det er altid en særlig festdag her på stadion, når vi spiller mod AGF, da de er SIFs gamle ærkerivaler. Derfor var det da også lidt tamt, at der ikke var tilskuere, men vi vandt jo 2-1 over AGF”, siger Henrik med et stort smil på læben og med et glimt i øjet og han glæder sig allerede til næste hjemmekamp, hvor fans og tilskuere forhåbentlig får lov til at se de to hold tørne sammen igen.

Hvordan er du endt op her på Jysk Park?

”I 2001 flyttede vi fra Holstebro, da min kone fik nyt arbejde her i Silkeborg. Jeg er uddannet anlægsgartner og havde arbejdet hos Park og Vej i Holstebro i en årrække. Jeg cyklede derfor ud på entreprenørgården for at høre, om de kunne bruge mig. Og helt tilfældigt stod de lige og manglede en mand. De kørte mig og cyklen ud på Silkeborg Stadion, og så var jeg sådan set i gang. Fra 2001 til 2017 arbejdede jeg som groundsman på Mascot Park.

I 2010 blev Maskot Park omlagt. Atletikanlægget blev nedlagt, banen blev flyttet tættere på tribunen og anlagt med et indkøbt vækstlag. Årets efter fik vi også banevarme. På dette tidspunkt synes jeg, det var tid til at vide mere om groundsmanfaget og jeg fik tilbud om at blive uddannet til groundsman. Da jeg var uddannet anlægsgartner kunne jeg få merit for min uddannelse. Det betød, at jeg kunne færdiggøre groundsmanuddannelsen på 2 år, hvis jeg fulgte 2 hold samtidig på skolen. Det gjorde jeg så. Det ene skoleophold var på 6 uger og der var jeg lige ved at knække halsen. Det er meget længe at være på skole. Jeg blev færdig som groundsman i 2012”.

En chance jeg ikke kunne sige nej til

”I 2017 var jeg med til at lukke Mascot Park ned. Vi vidste jo godt, hvilken vej det gik, da det nye stadion var planlagt flere år i forvejen, men helt til det sidste vidste jeg ikke, hvor jeg skulle arbejde efterfølgende. En dag sidst i juni måned blev jeg bedt om at strege Jysk Park op sammen med min kollega Nicklas Tang- Petersen.  Alt var klar på stadion, der manglede kun opstregningen. Der kunne vi virkelig se, hvor meget opstregningen giver til helhedsindtrykket af en fodboldbane. Det var spændende at få lov til. Sidst på dagen blev jeg kaldt op på kontoret og her tilbød de mig at blive groundman på Jysk Park. Det skulle jeg naturligvis lige hjem og tænke over. Det vejede dog tungt, at alt på stadion var nyt med den mest moderne teknik. Det var da en chance, jeg ikke kunne sige nej til”.

Hvordan laver man en god bane?

”Hvert sted har jo sit særkende uanset om det er en græsbane eller kunstgræs. Hvis banen skal være god, så skal man kende stedet og forholdene indgående. På et tidligt tidspunkt spurgte jeg klubbens fysioterapeut, hvad spillerne sagde om banen og de synes, den var hård. Jeg har derfor arbejdet meget med hårdheden på banen, da den har indflydelse på de spilletekniske egenskaber og spillernes oplevelse. Det handler om at finde den rette balance mellem at løsne infillet med striglen, rette overfladen af med kosten og slæbenettet. Ved et GAD uge 2 seminar fandt jeg ud af, at jeg kunne købe testudstyr til at måle banens spilleegenskaber med. Det har klubben nu investeret i. Det støtter mig i at pleje banen, så den opfylder de krav, den skal leve op til.

Jeg har lige været på kunstgræskursus med groundsmen fra hele landet. Vi var bl.a. på banebesøg, hvor vi skulle teste en nyanlagt kunstgræsbane. Umiddelbart vurderede vi alle mand, at banen var for hård, men det var den slet ikke, da vi satte måleinstrumentet på. Den lå fint, hvor den skulle. Det var virkelig en øjenåbner for os alle uanset hvor vi kom fra og det bekræftigede mig i, at det ikke er muligt at bedømme en bane korrekt gennem et par sikkerhedssko”.

Hvad giver det dig at være groundsman?

Henrik kigger ud ad vinduet og siger: ”Åh, det er et svært spørgsmål”. Han tøver et øjeblik og siger så: ”Det beriger mig på mange måder. For at kunne lave en god bane, er der mange ting, du skal have styr på, uanset om det er græs eller kunstgræs – de fysiske forhold på anlægget, vejret og plejen. Hver dag er der nye spørgsmål – Hvad sker der, når jeg gør sådan eller sådan? Virker det og hvor hurtigt virker det? Jeg synes, det er virkelig interessant at få alle ting til at spille sammen og jeg kan godt lide, at jeg skal gøre brug af mange forskellige færdigheder”.