Den 25. maj udgav Miljøstyrelsen en ny vejledning om kunstgræsbaner. Her kan baneejere søge gode råd om, hvordan de planlægger etablering, drift og bortskaffelse af kunstgræsbaner.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

I kommuner er det ofte kultur- og fritidsforvaltningen, der ejer og driver kunstgræsbaner. Forvaltningerne og idrætsforeningerne rundt i landet har henvendt sig til Miljøstyrelsen for at få råd om, hvad de skal være opmærksomme på, når de etablerer, driver og bortskaffer kunstgræsbaner. Der har også været et ønske om, at få mere viden om de miljø-og sundhedsskadelige stoffer, der potentielt kan være i materialerne i kunstgræsbaner.

På den baggrund har Miljøstyrelsen med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden udarbejdet en vejledning, som giver gode råd til, hvordan man planlægger etablering, drift og bortskaffelse af kunstgræsbaner.

Kunstgræsbanens livscyklus

Vejledning om kunstgræsbaner indledes med et overblik over de væsentligste miljø-og sundhedsmæssige problemstillinger, der typisk er forbundet med kunstgræsbaner. Derefter er vejledningen struktureret så den følger de tre hovedfaser i en kunstgræsbanens livscyklus. Den første fase handler om planlægning og etablering, så kommer fasen for anvendelse, drift og vedligehold og til sidst affaldshåndteringsfasen. For hver af disse faser beskrives de problemstillinger, der gør sig gældende og der gives gode råd til, hvordan man som nuværende eller kommende baneejer kan håndtere miljø, sundhed og naboforhold i relation til følgende emner:  Stoffer i banematerialerne, mikroplast, støj og lys, drænvand, forurening af jord og grundvand samt affaldshåndtering. Du finder vejledningen her

Vil du vide mere?

Vejledningen er udarbejdet på baggrund af en Kortlægningsrapport, som sammenstiller den nyeste viden om kunstgræsbaner omkring kemi, støj, mikroplast, drænvand og affald. Har du behov for mere viden og flere tekniske detaljer kan du finde Kortlægningsrapporten her