14 dec 2021

Uge 2 seminar flyttes til uge 44 – 2022

På grund af situationen med Covid-19 har bestyrelsen i GAD i samarbejde med AMU-Nordjylland besluttet at flytte uge 2 seminar 2022. Seminaret afvikles i stedet for i uge 44, 2022, fra mandag aften den 31. oktober til torsdag den 3. november. Seminaret afholdes som sædvanlig på Rønnes Hotel i Fjerritslev.

Når man vælger at flytte så stort et arrangement, er der mange ting der skal gå op i en højere enhed. I uge 44 kan Rønnes Hotel huse arrangementet og vintertjenesten i landets kommuner er normalt ikke for alvor gået igang. Med valg af uge 44 giver det også mulighed for at ”sommerfugle”, der normalt afslutter sæsonen til 1. november, kan nå at deltage i seminaret. Det har bestyrelsen også vægtet.   

Vi håber på stor forståelse for flytningen af arrangementet.
Bestyrelsen i GAD og AMU-Nordjylland ser frem til at kunne afvikle årsmødet i uge 44.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu til GAD seminar 2022 i uge 44.