Dialog med DBU Jylland skaber resultater
Efter Rasmus Johansen, DBU Jylland deltog i GAD seminar uge 2, 2018 er han blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er, at klubber og den kommunale drift trækker på samme hammel. DBU Jylland gør derfor nu klubberne opmærksomme på, at frosten kan forsinke sæsonstarten på græsbanerne og kommer med 3 gode råd til afvikling af kampe.
Af Karin Normann, sekretariatet, GAD
Marts har været usædvanlig kold og snefyldt og det betyder nu, at nogle kommuner har set sig nødsaget til at udsætte sæsonstart på banerne. Det giver klubberne et dilemma, for spillere er ivrige efter at komme på græs. På DBU Jyllands hjemmeside får klubberne 3 gode råd til afvikling af kampe, hvis græsbanen er lukket.
Om baggrunden for de 3 råd fortæller Rasmus Johansen: ”I DBU Jylland har vi taget vores dialog på GAD uge 2 seminar til efterretning. De 3 gode råd til klubberne er opstået ud fra det arbejde, vi lavede til seminaret”. Med rådene håber DBU Jylland, at klubberne får større forståelse for de helt atypiske forhold, der hersker ude på banerne i dette forår og finder alternative løsninger til at afvikle kampe.
Du kan se de 3 gode råd her