Odense Boldklub skal have 2 nye kunstgræsbaner. Klubben ligger i Odense Ådal lige ved siden af åen i meget lavt terræn med blød bund. Hvilken løsning vælger man til sådan et areal? Det har jeg spurgt Jørgen Hegner, fra Dines Jørgensen & Co. om, da han oprindelig er idemanden bag løsningsmodellen.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Hvilken løsning har I valgt til de to nye kunstgræsbaner i Ådalen?

“Karakteristisk for arealet er, at grundvandsspejlet ligger højt og arealet derfor er vådt i perioder. Nedenunder mulden har vi et blødt-bundslag. I et klassisk anlæg vil man normalt rømme mulden af og grave ned til fast grund. I Ådalen vælger vi en anden løsning, hvor vi lægger anlægget direkte ovenpå de eksisterende boldbaner.

Det er der flere gode grunde til. Der er en klar økonomisk gevinst i, at vi undgår at skulle analysere og dokumentere samt transportere store mængder af muld og evt. fyldlag væk fra arealet og den mindre transport giver meget mindre miljøbelastning i anlægsprocessen. Samtidig skal vi sikre os, at vi ikke udleder drænvand med miljøfremmede stoffer til Odense Å. Med denne type opbygning udnytter vi muldens evne til at binde/adsorbere bl.a. metaller. Så vi kan sige, at mulden vil fungere som et ”rensebed”.

Hvordan er bærekonstruktionen i denne type bane?

“Blødt-bundslaget er naturligvis sætningsgivende og vi skal have stabiliseret anlægget. Det gør vi ved at udlægge et geonet direkte ovenpå græsset. Græsset fjerner vi ikke, da rødderne er med til at stabilisere mulden i anlægsfasen. Ovenpå geonettet ligger vi et stenlag, som består af ca. 20 cm nøddesten eller singels (fraktion 16-64 mm). Stenene vil kile sig ned i geonettet og vil yderligere stabilisere konstruktionen. Herefter graduerer vi ned i stenstørrelse med ca. 5 cm perle-/ærtesten (fraktion 4-8/8-16 mm) for at undgå materialevandring fra det øverste grusbærelag. Vi topper stenbelægningen af med et ca. 13-15 cm grusbærelag (fraktion 0-16 mm), som vi typisk også foretager afretning i.

Ovenpå gruslaget lægger vi selve kunstgræssystemet. Der er ikke klassisk dræn på denne type af kunstgræsanlæg. Vandet skal infiltrere ned igennem grus- og stenlag og herfra ned i mulden. Stenkonstruktionen har et meget højt porevolumen (30-40 %). Så anlægget har en meget stor bufferkapacitet, hvorfra vandet stille og rolig vil sive ned i undergrunden”.

Ideen har Jørgen Hegner egentlig hentet fra projekter fra vejanlæg, dæmningsopbygning og jernbaneterræn, hvor geonet og sten er kendte materialer, som bruges til at stabilisere og lave trykspredningsfordeling.

Har I erfaringer med lignede projekter andre steder fra?

“Vi har efterhånden brugt metoden til flere kunstgræsanlæg, så den er bestemt ikke ny. Metoden har vist sig rigtig god i forhold til bl.a. blødbundsarealer, som ellers ofte er vanskelige at have i drift og da det absolut ikke er økonomisk rentabel at fjerne dybe lag af blød bund, giver metoden en mulighed for at udnytte sådanne arealer”.

Lyder det interessant? Så kan jeg glæde dig med, at vi går helt i dybden med emnet til ”Uge 2 seminar, 2019”, hvor vi har tema om klimatilpasning.