Klimaændringer vil sætte nye krav til boldbanerne. Kommunerne er bevidste om, at banerne skal kunne tage meget vand for at bevare funktionen. Vi lægger drænrør, blander sand i vækstjorden ved anlæg, modarbejder tæt lejret jord ved dybdeløsning og topdresser. Dér har vi fokus, men hvad med de lange tørkeperioder om sommeren? Uden vækst bliver græsset slidt ned til tuer, sandet hvirvles op – banen bliver ujævn. Skal vi til at vande mere?

Foto: Med de nu længere perioder om sommeren uden regn når græsset ikke at gro nok på et sandholdigt vækstlag til at kunne holde trit med sliddet. Skal vi til at vande enkelte breddebaner?

Af Asbjørn Nyholt, Nyholt ApS

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse om betydningen af klimaforandringer: ” Om sommeren falder der omtrent samme mængde nedbør som i dag – men nedbøren bliver oftere fra kraftige byger. Det efterlader flere tørre dage og længere tørre perioder uden nedbør. Om vinteren stiger mængden af nedbør med knap 25 %. Da temperaturen samtidig er stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn.”  Min pointe er, at vi i branchen har fokus på at håndtere for meget vand, men ikke på at sikre væksten gennem en tør sommer for at producere en stabil, stærk og plan spilleflade til fodboldspillerne.

Hvor vækst er løsningen

I dette forår har jeg gentagende gange stået på velanlagte breddebaner, som passes efter alle kunstens regler af personer, som kender deres fag og alligevel fungerer de ikke. Modsvaret til tuede og ujævne baner vil klassisk være at sprede topdressing, plannere ud og efterså. Hvis sliddet på anlægget har været ekstraordinært højt, har man måske løftet gødningsniveauet for at skabe ekstra vækst og dybdeløsnet for at give græsset bedre vækstvilkår. Et godt fagligt bud og heller ikke nogen billig løsning, men frustrerende når klubben klager over ujævne og tuede baner igen – år efter år, på trods af det høje plejeniveau.

Min forklaring blev at med de nu længere perioder om sommeren uden regn, når græsset ikke at gro nok på det sandholdige vækstlag til at kunne holde trit med sliddet. Kun de mest veletablerede tuer af rajgræs står tilbage og spillerne arbejder sig hurtigt ned i det tørre sand mellem tuerne. Her vil vanding være løsningen på problemet, for i de våde ydersæsoner vil et vækstlag med et fornuftigt sandindhold sikre, at regnen kan infiltrere, så banen ikke havner som et ubrugeligt mudderbad.

Vanding – nye spørgsmål           

Efter min mening skal vi til at tale mere om vanding, hvis vi vil opretholde slidstyrken og planheden på disse boldbaner. Baner, som tidligere fungerede fint og kun i nogle år gik sommertørre, kan i fremtiden vise sig at være ubrugelige uden vanding.

Mange af landets kommuner har en politik om ikke at vande idrætsanlæg. De færreste steder står kommunens drift for at vande banerne, og i andre kan klubberne selv vande, forudsat at de selv står for anlæg og drift af vandingsanlægget. Dertil kommer udgiften til selve vandet. Det er meget forskelligt, om man kan blive fritaget for vandafledningsafgift eller om man skal betale den fulde drift.

Til breddebanerne har vanding ikke været noget større tema i flere årtier, men tiden er nu moden til at genoverveje strategien og drøfte løsningsmodeller for de få udvalget baner, som ellers vil stå ubrugelige det meste at sæsonen. Det vil kræve, at samspillet mellem klubber, driftsansvarlige og det politiske niveau skal forholde sig til spørgsmålet om vanding af udvalgte breddebaner. Vi må se, hvor det bærer hen!  

Kilde: Miljøstyrelsen, www.klimatilpasning.dk/viden-om/fremtidens-klima/