08 nov 2019

Teglparken i tal

Så er der syet plastfibre i Teglparkens nye hybridbane. Banen skal være hjemsted for det danske fodboldlandshold, når de skal træne og spille kampe i Vestdanmark.

Af Karin Normann, Sekretariatet, GAD

Det tog de to ”symaskiner” af den helt store slags (10 tons) 5 døgn at komme igennem de 10.000 m2 græsareal. Plastfibrene er syet ned i 18 cm dybde og der er 5% fibre i alt svarende til 27.500.000 isyninger eller 36.000 km plastfibre. Isyningen foregår ved en klippehøjde på 20 mm. Efter isyningen rettes fibrene af ved endnu en gang at klippe med singleklipper i 20 mm. Græssets rødder er nu godt i gang med at vokse til rundt om plastfibrene, så overfladen bliver stabil og stærk. 

Materialeliste til Teglparken

26.700 m3 bundsand

1.500 m3 drængrus

2.000 m3 nedre vækstlag

1.000 m3 øvre vækstlag

2.000 m drænslanger

750 m vandslanger

20 sprinklere – 10 i selve banen

33.500 meter varmeslanger

Alle disse tal kan være svære at begribe, men hvis vi samler det hele, giver det i alt 1 m sand fra top til bund.

Indvielse og åbent hus

Der er indvielse af anlægget den 11. november. Det danske herrelandshold kommer forbi til en times træning og der er åbent hus for alle med interesse i at se banen. Lægger du ikke lige vejen forbi Herning, kan du høre mere om anlægget til uge 2 seminar 2020 og spørge stabsleder Anders Nielsen, Herning Kommune om hvordan, hvorfor og meget mere.  Nu skal banen bare bruges og vise sit værd.